Dirty Days of Bo Summer
Populær
Århusianske Illdisposed var blevet hevet til hovedstaden for at agere opvarmningsnavn for Voivod og leverede her en stram koncert med underligt langhåret fokus på dødstrusler.
In Light Of The Moon
The Way We Choose
Weak Is Your God
Dark
Throw Your Bolts
Reversed
Psychic Cyclus
Submit
Med risiko for ikke blot at latterliggøre min egen gesjæft som skribent, men Devilution i det hele taget, må det åh så pinefuldt frem, at jeg på mange måder er en novice, når det kommer til århusianske Illdisposed. At Illdisposed, der jo af mange bliver hyldet som værende en
Er der det, Illdisposed ikke er, er det progressive, hvorfor det – deres klassiske metal-take til trods – på papiret da også var et aparte navn at have på plakaten som opvarmning for de originale sci-fi-proggere Voivod. Aparte, uden tvivl, men ikke desto mindre gennemtænkt fra bookernes side, thi Illdisposed er et band, der trækker publikummer til. Mens vi maksimum har været 40 publikummer, da Voivod i 2012 spillede på Loppen, var der denne aften i begyndelsen derfor en del flere til stede. Desværre havde man på forhånd gudhjælpemig spået rigtigt, at der ville være flere publikummer til stede under koncerten med Illdisposed end til Voivod, men intentionen bag bookingen om at lade Illdisposed virke som blikfang var skam god nok. Idiotiske publikumsbeslutninger kan man som booker jo aldrig gardere sig imod, og der var da heldigvis stadigvæk flere, der så Voivod denne gang, end der var sidste gang, canadierne var på besøg som hovednavn i Danmark. Trods alt.
Selvom min uvidenhed om Illdisposed er stor, har jeg dog tidligere oplevet dem live. Det var på The Rock i København, ikke forfærdelig lang tid før spillestedet drejede nøglen om i 2011. Musikalsk set var de stramme som en skruetvinge og havde desuden en nærmest familiær tilgang til det at stå over for deres dedikerede publikum. Således også på Beta i sidste uge, hvor aftenens ni numre spredte sig ud over store dele af diskografien med debutpladens 'Reversed' som aftenens ældste nummer og 'In Light of the Moon' fra dette års 'Grey Sky Over Black Town' som det nyeste, og hvor bandets kontakt til publikum fyldte omtrent lige så meget som selve musikken. Det var udelukkende en fornøjelse at opleve et band, der musikalsk set tydeligvis kender hinanden til fingerspidserne og derfor sidder lige i skabet, ligesom det for store dele af publikum tydeligvis ligeledes var en fornøjelse at have Bo Summer i front, hvis indforståede, provokatoriske lussinger til de mange københavnske haters, bandet tilsyneladende har, virkede som underholdende gimmicks.
Som en, der er 100 % udenforstående angående Illdisposeds historie, og som en, der desuden vel mest er ligeglad med både bandets politiske ståsted og geografi blev al den påfaldende gumpetunge snak om dødstrusler, mandschauvinisme og de mange jyde- og københavnerrokes landsdelene imellem dog en smule lange i spyttet. Bandets jokes havde måske/måske ikke været sjovere, havde man kendt mere til bandet som sådan, men for denne skribent virkede de mest som sløve nåle, der langsomt var med til at tage luften ud af bandets ellers fyldte musikalske ballon. På den anden side forstår jeg, at underlødige kendetræk som disse selvfølgelig kan have en vis underholdningsfaktor også til en metalkoncert, og var det Summers ærinde at provokere, så lykkedes det for ham.