AMF'17: Nostalgisk halvfemserdød
Populær
I Am Morbid var reduceret til en trio på Aalborg Metal Festival 2017, men fik alligevel hældt 75 minutters medrivende og nostalgisk dødsmetal ud til folket.
2. Fall From Grace
3. Visions From the Dark Side
4. Blessed Are the Sick
5. Rapture
6. Pain Divine
7. Eyes to See, Ears to Hear
8. Maze of Torment
9. Dominate
10. Where the Slime Live
11. Dawn of the Angry
12. God of Emptiness
13. World of Shit (The Promised Land)
Da Aalborg Metal Festival annoncerede, at Morbid Angel skulle komme og være hovednavn, var der mange fans af genren, der smilede bredt. Et af de vigtigste bands i genrens skabelsesberetning skulle omsider spille i Aalborg. Men ak, de aflyste hele deres turné i Europa en måneds tid før festivalens afvikling og brugte så en god gammel traver med problemer med pas og visum som undskyldning. I stedet hev arrangørerne en joker op af lommen i form af I Am Morbid, hvis hovedkræfter er to af Morbid Angels tidligere, forsanger David Vincent og trommeslager Tim Yeung. Bevares, puristerne har ret i, at det ikke er Morbid Angel. Det navn og det band tilhører Trey Azagthoth, men de fleste kan nok enes om, at David Vincent var forsanger på bandets afgjort bedste og vigtigste plader.
Så når Morbid Angel, der havde annonceret, at de ikke ville spille materiale fra perioderne med David Vincent som forsanger, pludselig aflyser, og man i stedet får forsanger og sange fra den klassiske periode, kan man næppe fortænke fans med en lille plads i hjertet for nostalgi i at være helt okay med det bytte. Læg dertil, at Devilution i juni kørte til Flensburg for at se netop I Am Morbid og blev blæst væk af, hvor godt de gamle klassikere kunne lyde i 2017, og man kunne pludselig tillade sig at have lidt forventninger.
Så spoler vi frem til lørdag aften på Studenterhuset. Salen er låst af, så hovednavnet kan få grejet på plads og lavet lydprøve. Da dørene til salen åbnes, strømmer et forventingsfuldt publikum ind. Skuffede blev de da heller ikke. David Vincent, Tim Yeung og guitarist Ira Black går udramatisk på scenen, griber instrumenterne og går direkte i gang med 'Immortal Rites', der også er åbningsnummeret fra Morbid Angels debutplade 'Altars of Madness'. En plade, der sammen med Deaths 'Scream Bloody Gore' nævnes blandt de vigtigste af alle inden for dødsmetal. Videre til næste plade med 'Fall from Grace' og så til 'Visions from the Dark Side' og 'Blessed Are the Sick'. De første to plader bliver i den grad hyldet i starten, førend David Vincent omsider får taget kontakt til publikum og takket for det pæne fremmøde og spurgt, om Aalborg er klar til noget dødsmetal.
For så er det tid til den tredje plade, 'Covenant', hvor de starter med de store hit 'Rapture' og går videre i 'Pain Divine'. Derefter når I Am Morbid til den fjerde plade, 'Domination', hvorfra de spiller 'Eyes to See, Ears to Hear', før de til sidst slutter af med legendariske 'Maze of Torment', hvor der er fællessang og headbanging i stor stil.
Så er der en mindre kunstpause, hvor David Vincent får skiftet bas og igen spurgt, om publikum er klar på mere. Det er de naturligvis. Og så ruller de ellers nogle af de helt store sange ud af ærmet. 'Dominate', 'Where the Slime Live', 'Dawn of Angry', 'God of Emptiness' og 'World of Shit' bankes af sted i et forrygende tempo. Og selvom trommeslageren lige får sat fod og hånd forkert et enkelt sted, så bemærkes det blot med et overbærende smil af forsanger David Vincent, der griner ad Tim Yeung, og sangen får lov at rulle videre, uden at ret mange bemærker det.
Nuvel, I Am Morbid er ikke et band, der vil så meget andet end at fejre de triumfer, som Morbid Angel hev hjem for godt 20 år siden. Men når bandet ikke selv vil spille sangene, så er vel egentlig okay, at forsangeren, der var med til at skrive, indspille og producere materialet støver klassikerne af og lader folket nyde dem. For Tim Yeung, der også har spillet i Morbid Angel, er måske ingen Pete Sandoval, og Ira Black er bestemt heller ikke Trey Azagthoth, men de er begge så kompetente musikere, at I Am Morbid ikke behøver undskylde noget som helst. Det skal de mange publikummer til Aalborg Metal Festival 2017, der nød hovednavnet, heller ikke. De kan kun håbe, at bandet en dag også vil indspille deres egne sange. Også selvom det sikkert betyder, at ovennævnte sætliste må skære nogle af klassikerne fra. Det vil selvfølgelig gøre ondt, for I Am Morbid spillede alle de rigtige sange denne aften. Akkurat som de gjorde i Flensburg. Hørte man dødsmetal i starten af halvfemserne, så er dette noget af det tætteste, vi kommer en hitparade, uden at DR P4 af den grund kommer løbende for at radiotransmittere koncerten.
Nok var de reduceret til en trio, fordi Bill Hudson netop nu er på turné med Udo Dirkschneider andetsteds i Europa, men de tilbageværende klarede sig udmærket gennem de 75 minutter på Studenterhuset. Så når I Am Morbid, fuldtallige, er at finde på Metal Magic Festival i Fredericia i juli måned, så er vi på pletten igen. For de her sange fremføres p.t. af den rigtige forsanger, og det skal nydes, så længe det varer. De, der ikke enten var i Flensburg og/eller Aalborg, gør derfor sig selv en tjeneste, hvis de møder frem i Fredericia. Og de af os, der var i både Flensburg og Aalborg, gør alt, hvad vi kan, for at være der også. For nostalgien må godt vinde i ny og næ. Også selvom vi mavesure anmeldere ofte efterlyser nytænkning om mandagen og hylder nostalgien om lørdagen. Moral er godt, men når David Vincent synger ”Bow to Me faithfully”, så er dobbeltmoral dobbelt så godt.