Imponerende fremmøde
Københavnerne var tilsyneladende sultne efter en god omgang dødsmetal, og det var heldigvis noget, der var på lager.
Det var blot et par måneder siden den sidst stod på dansk dødsbattle til Copenhagen Death Fest med Exmortem og en håndfuld andre gedigne hjemlige navne. Dengang var der et fint fremmøde, men det kom dog ikke i nærheden af aftenens imponerende fremmøde, der dog desværre også betød lang ventetid for at komme indenfor i varmen. Det er velsagtens kun Cannibal Corpse, der har kunnet trække flere folk til The Rock for at se dødsmetal.
Først på scenen stod københavnske Inimical, der leverede en udmærket omgang dødsmetal, der dog ikke hævede sig over gennemsnittet. Vokalen blev skiftevis growlet og skreget, og den kombi faldt enerverende ud i undertegnedes ydmyge smag.
Utilstrækkelig gejst
Omvendt står det til med Corpus Mortale – man ved, at man kan stole på hr. Rosendahls grumme growls, men i modsætning til bandets optræden til arrangementet nævnt ovenfor, så syntes bandet at spille med reduceret gejst. Lidt sært for publikum lige foran scenen gik til makronerne i massiv moshen rundt og masser af headbanging. Der manglede umiddelbart lidt ”lyn og torden” i øjnene på de optrædende, der teknisk set spillede udmærket i en desværre lidt livløs lyd.
Super-groove og begejstret fortæller
Ved midnatstide blev det jydetid. Dawn of Demise virkede tændte og publikum havde det bestemt på samme måde. Der var lagt op til fest og det kom der, fornemt dirigeret af den evigt spøjse frontmand i Scott Jensen, der kom rundt i mange anekdoter og fik fortalt at han hellere modtog en kold fadøl end et blow-job.
Lækkerier fra den fornemme plade Hate Takes It’s Form og den nye EP haglede ned over de grådige horder i lokalet – endda et smut til demotiden blev det til. En fin hilsen blev givet til den tidligere øksesvinger, Jakob Nyholm, der nu er med i Hatesphere, og han gav et nap med på et enkelt nummer. Bandet skabte super-groove, når det skulle og smadrede igennem, når det var aktuelt.
Blegt strip
På den sædvanlige selvironiske manér fik bamsebjørn Scott skabt sig selv lidt ekstra opmærksomhed, da han tog de sidste numre uden t-shirten på og dermed blottede sin hvide, runde mavse.
Det var en knivskarp fremførsel i en god tung lyd, hvor eneste anke måske var at det originale og fine guitarleads og -soli gerne måtte have stået klarere frem i lydbilledet. Men growlet sad som det skulle, bassen bakkede tungt op om de monstrøse trommer og guitarspillet skar til blods og ind til benet. Det er ikke et band på spring til at tage prisen for metallens mest originale, men det er så gennemført, at man ikke har behov for mere som lytter. Det fungerer bare!
Karakterer:
Inimical: 2
Corpus Mortale: 2
Dawn of Demise: 4