Danish Metal Awards 2008
Populær
Den fjerde DMeA var som sådan fin, men lyden var ringe og der skal gerne lidt nye boller på suppen til næste gang, skriver Anders Molin.
DMEA er en interessant nyskabning og et godt eksempel på dansk metals sunde tilstand. Igen i går, det var fjerde gang, blev scenen sat i Københavns Amager Bio, som til anledningen var udsmykket med masser af hvide rør, der eftersigende skulle henlede tankerne på det legendariske tyske slagskib Bismarck.
I den ene ende lå den normale livescene og på balkonen alt for højt hævet over publikum var et podium til vindere og andre talere.
Aftenen, i den endnu kun halvfyldte sal, begyndte med at en skægget mand over storskærmen efter aftenens vært, og de forrige års, Carsten Holm, som var blevet væk. Den skæggede mand, der skulle vise sig at være forsangeren i showets først liveband, indledte derefter en kort eftersøgning, hvor han fandt Carsten Holm sovende under en sofa.
Efter lidt dilettantisk skuespil dukkede værten frem på scenen med et forsovet ansigt og forkyndte, at showet burde begynde med fællessang.
Og mens publikum undrede sig og forgæves forsøgte at trække på smilebåndet, blev en mand fra Amager Visesangere præsenteret, og han gik straks i gang med ”Vi voksne kan også være bange.”
Hvad vi skulle være bange for, var svært at høre, fordi publikum ikke var imponeret over joken, og bare brød ud i snak – et problem som skulle forfølge showet hele aftenen. Denne anmelder blev dog mest af alt bange for, at det kunne blive en meget lang aften.
Heldigvis vare visesangen ikke ved, og den skæggede herre vendte tilbage med et fornemt brøl, derefter startede aftenen rigtigt, da ”A Kid Hereafter in the Grinding Light” gik i gang med deres meget intense, om end ikke specielt velspillede grindcore. Det var dog stadig ikke nok til at tænde publikum, og dermed var aftenen kommet rimeligt dårligt fra start.
Det skulle dog hurtigt blive bedre, først og fremmest fordi der kom flere mennesker i salen, og mens Last Mile vandt en pris for årets cover og Crocell lød med hæderen for at være årets metal talent, steg stemningen støt og roligt, selvom der stadig var for meget snak og alt for lav lyd, når de nominerede blev præsenteret.
Festligere blev det straks, da Svartsot og vikingemetallen kom på scenen med både økse og fløjte. Det var måske ikke alle, som lige blev grebet af de næsten dansable rytmer, men om ikke andet kom den førnævnte fællessang på scenen, og så er det altid underholdende, men ikke smukt, at se tykke mænd i brynje danse og headbange – selvfølgelig helst samtidig.
Pilgrimz vandt derefter prisen for årets video, og ved den følgende visning på storskærmene, måtte man nok også sande, at det var fuldt fortjent.
Til at uddele prisen for den bedste debutplade i 2008 kom Bill Steer fra aftenens hovednavn, genopståede Carcass, på scenen, og vært Carsten Holms interview med denne viste alt for tydeligt, at prisshowet for mange kun var en undskyldning for at se de fire englændere første besøg i Danmark siden 1993.
Bill Steer uddelte derefter prisen til Scamp, og overlod mikrofonen og opmærksomheden til Dawn of Demise, der kun nåede et halvt nummer, før de blev ramt af strømsvigt.Pinligheden varede dog ikke længere, end at Dawn of Demise fik spillet 2½ nummer og igen fik tændt publikum og aflivet rastløsheden, som spredte sig under hver prisuddeling. At lyden så var mildest talt elendig var til at leve med, selvom det med tydelighed viste, hvorfor andre show af den art, hvor mange sceneskift er en del af konceptet, sværger til playback.
At Danmark udover en blomstrende metalscene også har gode metalproducere er ingen hemmelighed, men under kåringen af årets produktion blev det mere end tydeligt, at der er enkelte succesfulde, og heldigvis også yderst kompetente, som sidder på flæsket.
Således var den vindende Jacob Hansen nomineret 4 ud af 5 gange, og at han lige vandt på Volbeats udgivelse, siger nok mere om sidstnævntes succes, end det gør om de enkelte produktioner.
En anden mand der for alvor fylder noget i den hjemlige metalverden er BTs metaforomslyngende musikanmelder Steffen Jungersen og både forudsigeligt og fortjent, fik han derfor årets hæderspris, som han rørt modtog efter at Volbeat, Mnemic, Mercyful Fate og en vis Ulrich havde hyldet ham på storskærmsoptagelser.
Tilbage på livescenen ventede The Arcane Order, og de havde præcist lige så dårlig lyd som de forrige bands, men måske et lidt mere entusiastisk publikum foran sig, og efter en lidt sløv start fik de i løbet af det korte sæt spillet sig godt op.
Meget passende vandt The Burning derefter prisen for årets metalliveband og med rimeligt stor jysk accent blev der sagt tak, før Metallica ikke overraskende blev hædret med udgivelsen af årets internationale album, hvilket igen fik Ulrich frem på skærmen med et par bevingede ord – som han selv nævnte, var han den i bandet, der talte bedst dansk.
Til sidst skulle årets album findes, og til udnævnelsen kom Max fra The Pilgrimz på scenen. Han viste med en overlegen attitude og ikke mindst en god portion humor, at prisuddelingssiden af showet ikke behøvede at være så kedeligt, som det indtil da havde været uden den oplagt showmand.
Selvom vært Carsten Holm er nok så sympatisk, og måske den bedste her i landet til at styre Danish Metal Awards, er han først og fremmest en god stemme i radioen og knap så meget typen der opgejler publikum.
Men så kom de endelig, genopståede Carcass, som størstedelen af salen formentligt var kommet for at se. Det var tydeligt, at forventningsglæde var stor, og allerede ved første akkord gik salen i svingninger, så bandet faktisk ikke behøvede at anstrenge sig synderligt for at få koncerten i gang. Det gjorde de nu alligevel, og det virkede som om, de var glade for at være tilbage og glade for den gode modtagelse.
Men udover den igen ringe lyd blev det ikke rigtigt godt, måske fordi Carcass var en anelse malplaceret til dette arrangement. Ikke fordi der kan sættes en finger på deres evner eller legendariske ry, men det var ikke det klassiske hovednavn der kunne fylde Amager Bio, og som kunne få nye lyttere til at gå amok. Der havde det måske været bedre med nogle nye helte, eller hvis pengene var til det, et virkeligt stort navn.
Det blev ikke rigtigt godt, selvom Carcass havde intentionerne om at gøre noget særligt ud af deres tilbagevenden, og nogenlunde på samme måde var hele showet. Der er optræk til noget stort, og man sidder med forventninger om, at det snart bliver stort, men indfrielsen kommer ikke.
Efter et par år med Danish Metal Awards, hvor det har lænet sig voldsomt meget op af kendte shows i branchen, er det nok også på tide, at man finder sin egen stil og udtryk i stedet for at være en lidt amatøragtigt udgave af noget, man alligevel aldrig får pe+D3ngene og publikum til at efterligne eller overgå.
Den samlede vinderliste ved DMEA 2008
VOLBEAT - Guitar Gangsters & Cadillac Blood
SCAMP - Mirror Faced Mentality
METALLICA - Death Magnetic
CROCELL
VOLBEAT og JACOB HANSEN for Guitar Gangsters and Cadillac Blood
THE BURNING
PILGRIMZ og ANDREAS KROHN for Shake-A-Feather
LAST MILE og CHRISTOF KATHER for Last Mile