Fra det middelmådige til det glimrende
PopulærPå trods af rødder i byen kom Liv Kristine og Leaves' Eyes ikke ubetinget godt fra koncerten i Kolding. Derimod leverede Firewind en fornem koncert.
Head up High
Destination Forever
Few against Many
Insanity
World on Fire
Fire & Fury
Losing my Mind
Mercenary Man
Angels forgive me
Glorious
Till the End of Time
I am the Anger
Tyranny
Into the Fire
Breaking the Silence
Falling to Pieces
Leaves' Eyes
Præcis til tiden kl. 9.00 gik Leaves' Eyes på scenen på Godset i Kolding. Umiddelbart var det fint at høre bandet med en lidt hårdere kant end på de seneste studiealbum, men hurtigt indfandt tvivlen sig i forbindelse med, at det blev mere og mere hørbart, at en stor del af musikken befandt sig på en sequencer, som blev betjent et eller andet sted fra. Det være sig strygere, sækkepiber, kor og endda en guitar-/mandolinlead til bandets seneste single, covreet af det gamle Mike Oldfield hit 'To France' (som også Blind Guardian har lavet et cover af i sin tid, red.).
Udover den norske sangerinde Liv Kristine består Leaves' Eyes af samtlige musikere i det tyske band Atrocity, som således har et dobbeltjob. Liv Kristine er gift med vokalisten i Atrocity, Alexander Krull. Jeg kan tage fejl, men der synes at være et lidt lavt engagement hos nogle af bandmedlemmerne, som tyder på en opfattelse af, at Leaves' Eyes alene er en tjans, hvor man spiller for bossens kone.
Man fornemmer også, at bandet bevæger sige mere og mere væk fra det metalliske. Der er sange, som har meget tydelig folkinspiration, og med indspilningen af Mike Oldfield-sangen synes man desperat at have forsøgt at grave et hit op. Imidlertid er bandets fans ikke af de alleryngste, og samtidig spilles 'To France' stadig ind imellem i radioen, hvorfor det let lader sig høre, at den oprindelige sangerinde Maggie Riley har en noget kraftigere stemme end Liv Kristine. Ligesom det er åbenbart, at Mike Oldfield er en meget bedre instrumentalist end leadguitaristen i Leaves' Eyes.
Fra tid til anden kom Liv Kristines mand på scenen for at growle som modstykke til Livs spæde sopran. Det virkede bare ikke rigtigt. Alexander fylder fysisk alt for meget og trænger på den måde bandets logiske midtpunkt i baggrunden. Det ville have været bedre, hvis han havde sidet bag et keyboard og spillet alle de lyde, der via sequencer kom ud fra intetheden.
Det var dog rigtig sødt, da Liv Kristine på fint dansk fortalte, at hendes morfar var født i netop Kolding.
Men det er svært at se en stor fremtid for Leaves' Eyes. Gothic metal-genren med kvindelige vokalister i kjoler i front for pompøs metal synes at nærme sig sidste salgsdag. Nightwish og Within Temptation klarer sig såmænd nok et par år endnu. Men Leaves' Eyes som ikke hører til i superligaen har nok ikke mange flere chancer. Liv Kristine udgiver jo også mere poppede soloalbum og med hendes hang til folkemusikgenren kan jeg godt forestille mig, at hun stiller op til Melodi Grand Prix for Norge eller et andet land inden for de nærmeste år.
Karakter: 2
Firewind
Firewind leverede derimod et brag af en koncert. Bandets centraleuropæiske powervmetal er ikke voldsomt nyskabende, men de gør det godt. Sangeren Apollo Papathanasio er hverken verdens eller Europas bedste vokalist men så har de jo ham der Gus G, der åbenbart ikke har fået nykker af at spille på samme scene som Ozzy. I hvert fald lod han sig ikke mærke med at stå foran beskedne 200+ i Kolding. Nævnes skal bestemt også bandets anden guitarist Bob Katsionis, der tillige spiller keyboards på en måde, hvor han spiller guitar med venstre hånd og samtidig betjener keyboardet med højre hånd.
Bandets mangler er på det kompositoriske felt. Deres power metal-sange mangler lige de der store omkvæd, som de bedste inden for genren har. Firewinds materiale kræver rigtigt mange gennemlytninger før de sidder fast, og alligevel er det ikke ørehængere.
Firewind præsenterede ved koncerten naturligt nok en række sange for det aktuelle album 'Few Agianst Many' men alligevel blev der plads til en del sange fra tidligere album.
I forbindelse med ekstranumrene blev der trukket lod på indgangsbilletten om en ESP guitar i Gus G-signaturserien. Som følge af det noget begrænsede tilskuerantal var det fine odds. På trods af det bemærkelsesværdigt ældre publikum, der var troppet op, var det en ung knægt, der løb af med den flotte knaldrøde guitar og det var vel egentligt godt nok. Da Gus G efterfølgende spurgte: "Hvilke andre af jeres yndlings-metalbands giver en guitar væk til hver koncert?" og herefter "Hvilke af jeres yndlings-metalbands giver en guitar væk til hver koncert?", var svaret indlysende.
På næstsidste ekstranummer 'Breaking the Silence' kom Liv Kristine på scenen og sang duet med Apollo. Og selv om hun slet ikke har en så kraftig vokal som Tara Teresa, som sang på den originale studieindspilning fra 2007, så var det en fin oplevelse. På en aller anden måde så det ud som om Liv Kristine næsten fandt sig bedre tilpas i denne situation end under sit eget sæt. Men jeg tager nok fejl.
Under alle omstændigheder vr det med til at gøre det til en fin og minderig afslutning på en fin koncert.
Karakter: 4