Forkølet sang, fed fest

Ozzy Osbourne var ramt af forkølelse, og det hæmmede i svær grad hans vokalindsats i Forum. Der var lagt op til det helt store i Forum. Godt nok var det ikke fredag, men i det mindste onsdag den 13. og med en opvarming til Mørkets Prins, Ozzy Osbourne, som bestod af Black Label Society og KoRn, var der bestemt en grund til at dukke tidligt op og få det hele med.


Kernerock og Korn-gæster[/b]

Ozzy-guitarist Zakk Wyldes Black Label Society leverede til fulde den omgang kernerock, der kendetegner ham. Numrene er ikke forfinede eller avancerede, men bliver båret frem af en indædthed, nogle tungt bundtrækkende monsterriffs samt en stor naturlighed i melodierne. Og lad ikke mandens fænomenale guitarspil overdøve det faktum, at han faktisk er en ret god sanger.

Lydkvaliteten var derimod eksponentielt aftagende, jo længere væk fra scenen man stod. Og det var et problem hele aftenen – det sædvanlige problem med indendørsrockkoncerter i København.

Næste punkt i programmet var KoRn, der leverede en noget ujævn præstation. Når de var bedst var det med hits fra gamle dage og så var de rigtig gode, men der var også ørkener af stenet kedsomhed.

[img]http://heavyjam.dk/img/1895.jpg[/img]

Nu om stunder bærer deres sceneoptræden præg af alle de gæstemusikere, de oprindelige bandmedlemmer støtter sig op ad. Jeg kunne tælle til: to percussionister (hvoraf den ene også var korsanger), en guitarist, en keyboardspiller samt en fyr, der vist var en slags on-stage bartender(!?!). Selvom de gjorde lyden massiv, bliver det lidt svært at leve sig ordentligt med, fordi et rockband sgu' består af de folk, der nu engang spiller – det andet er en jazz-uskik.

KoRn er bestemt ikke særligt hot længere, hvilket måske er lidt uretfærdigt, for det er, eller var, faktisk ret originalt, det bandet præsterede – og det hørte man til tider i Forum.


Vemod og vokalkoks[/b]

Ozzy gik på med 'Bark at the Moon' og man kunne straks høre, at noget var galt. Undskyldningen kom også straks derefter: han havde ondt i halsen eller var snottet eller noget - og snotfalsk, det var hvad han sang. Hele koncerten igennem!

Der er noget Never Say Die over den mand, så derfor gik han på alligevel for ikke at skuffe sit elskede publikum. Det er den [i]will to rock[/i], vi elsker ham for, og det var den som holdt showet sammen, trods alt. For er der noget den mand stadig kan, så er det at holde en fest (men nu tillader hans publikum heller ikke, at det bliver andet).

Når det er sagt, var det også med et vist vemod, at sangpræstationen sine steder var så dårlig, at den begyndte at destruere de klassikere, han havde med fra sit monolitiske bagkatalog, og d'herrer Blaskos, Wyldes og Bordins durkdrevenhed skal berømmes for at holde sammen på det hele... til trods. Dobbeltærgeligt var det, når man tænker på, at manden lige har udgivet en plade, der faktisk holder! Ak ja.

Spørgsmålet er så: Skulle Ozzy så være blevet i sengen? Tja, ud fra en stram musikmæssig vurdering, er svaret ja. Men udover at en aflysning ville have givet en hoben skuffede billetkøbere, drejer rock'n'roll sig om så meget mere end billetter og skønsang. Det drejer sig også om de bånd, der er rock'n'rollere imellem og de bånd der er mellem dem og deres rockguder. Og ingen tillader at det bånd bliver brudt til Ozzy, sidst af alt ham selv – "he is not going away".