Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

MMF XIV: Når musikken ikke tør stå alene

Updated
Death SS 1
Death SS 2
Death SS 3
Death SS 4
Death SS 5
Death SS 6

Der var så sandelig skruet op for showet, da Death SS lagde vejen forbi Metal Magic Festival. Det også i en grad, så showet i nogen grad stjal billedet fra musikken.

Kunstner
Dato
09-07-2022
Koncertarrangør
Fotograf
Jacobh Hansen
Karakter
3

I anmeldelsen af Dark Quarterer på årets Metal Magic Festival er det bemærket, at bandet ikke havde skyggen af sceneshow. Det samme kan ikke siges om Death SS dagen efter. Hos Death SS går man fuldstændig balalajka med røg- og stjernekasterfontæner, munkeparader, brændende kors, blod, rygende kranier, zombier, djævle og halv- og helnøgne danserinder. Nogle vil så nok mene, at så er musikken nok så dårlig, at man blive nødt til at ty til sådanne stunts for at få opmærksomhed. Men det er nu ikke ganske sandt.

Death SS spiller overordnet set en udmærket omgang klassisk heavy metal tilsat lidt black og doom metal. Men lidt er der så alligevel om påstanden, for hvor det begyndte ganske lovende, blev sangene hen imod midten af sættet noget ensformige i takt med, at tempoet blev sat ned. Det var så også især her, at de mange teatralske sceneindslag for alvor satte ind med danserinderne, der, i nye på- og afklædninger, kom væltende ind på scenen i stort set alle sangene. Man fik nærmest helt ondt af de to kvinder, som nærmest må have frosset røven til is i den stride blæst, der stod over pladsen.

Det tog noget af fokus fra musikken, da man som publikum tog sig i at tænke på, hvad det næste sprælske indslag, der måtte komme i næste sang. Hvis en enkelt læser skulle være misundelig over at være godt glip af løjerne, kan man jo for eksempel se videoen til sangen Zora fra bandets seneste album ’Ten’. Hvis altså man føler sig som over 18 år og tør kigge med. Så kan man enten nyde eller gyse over hurlumhejet.

">

Det skal dog i den forbindelse, at der ikke var nogen, der blev brændemærket på scenen i Fredericia, hvor lugten af brændt kød kom fra madboderne.

Kultband
Death SS er kult. Bandet er aldrig rigtig slået voldsomt stort igennem internationalt. Og det skyldes så vel, ud fra en nøgtern vurdering, at bandet ikke rigtig har de rigtig gode sange. Hvis man tager et kig på Spotify, så er netop ’Zora’ den mest afspillede sang fra det seneste album med beskedne godt 11.000 aflytninger. Men selvfølgelig er det nok heller ikke det medie, hvor metalfans primært henter musik. Og det er et faktum, at bandet har en tro fanskare. 

Eneste oprindelig medlem af bandet, forsanger Steve Sylvester, vil utvivlsomt gerne være en italiensk pendant til Alice Cooper. Det er han ikke. Men så alligevel på sangen ’Vampire’, som afsluttede det ordinære sæt inden ekstranumrene, er umådelig tæt på at lyde som Alice Cooper. Det er også en god sang. Men paradoksalt nok er den også helt tilbage fra bandets allerførste album fra 1988.

Som koncerten startede godt, sluttede den også godt med uptempo sange, hvor man som ekstranummer bl.a. fik at høre den ganske herlige lettere punkede ’Let the Sabbath Begin’.

Det var en lidt blandet fornøjelse at opleve Death SS på Metal Magic Festival. Et er, at bandet ikke helt er i sync med tidsånden, hvor det er lidt bedaget, at to mere eller mindre nøgne kvinder simulerer oralsex på hinanden og på forsangeren. Et andet - og vigtigere - er, at musikken ikke for alvor havde den kvalitet, der kunne understøtte alle løjerne på scenen.