Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Næsten ubarmhjertigt

Populær
Updated
Næsten ubarmhjertigt
Næsten ubarmhjertigt
Næsten ubarmhjertigt
Næsten ubarmhjertigt
Næsten ubarmhjertigt

Baroness var nådesløse. På det kogende varme spillested - var lige småt nok i forhold til det publikum, bandet efterhånden kan trække - var afstraffelsen total.

Kunstner
Spillested
Dato
05-10-2013
Label
Distributør
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

At vakle ud fra Loppen et godt stykke tid over midnat med susen for ørerne, gennemblødt af sved og med en sjælden eufori i kroppen, resulterede i et øjebliks tvivl om, hvad der egentlig havde ramt én. Baroness. Bandet, som alle andre bands burde se op til med en ydmyg ærefrygt, set fra et liveperspektiv.

Baroness trådte på scenen omkring midnat foran et propfuldt Loppen til publikums forventningsfulde brøl, og massen foran scenen nærmest eksploderede, da de fire musikere med tydelig heltestatus blandt fansene, slog de første toner an til en alt for varm time i selskab med et imponerende liveband.

Ikke som de andre

Baroness er først og fremmest dygtige musikere. På Loppen skinnede det igennem med professionalismen og en konstant velafpasset dynamisk tilgang til numrene. Om det var stille, hårdt, hurtigt eller langsomt, blev sangene konsekvent leveret med præcision og nerve. Og så er der to ting, der er uudholdeligt charmerende ved at opleve Baroness live. For det første er der samspillet mellem John Baizley (rytmeguitar, lead vokal) og Peter Adams (lead guitar, vokal), der virkelig fungerer og gør det vokalmelodiske stærkt, legende og kraftfuldt. For det andet gav de to nye medlemmer, der kom til i 2013, Nick Jost (bas) og Sebastian Thomson (trommer og percussion) Baroness en overlegen vitalitet.

Frygten for at det efter udskiftningen var et halveret og rystet band, der skulle stå prøven, blev gjort til skamme, og især Nick Josts bas stod konsekvent øverst på sejrsskamlen. Lydmikset var optimalt netop for ham, der med bassen både dominerede og samlede numrene.

Ingen tvivl om potentialet

Sætlisten bestod af et miks mellem det forrige album ’Blue Record’ fra 2009 og det seneste studiealbum ’Yellow & Green’ (2012) og et enkelt kig tilbage til debutens stærkeste kort, ’Isak’.

Energien blev tæsket til vejrs, som koncerten skred frem, og Baroness syntes at ville mere end bare at larme, for trods den voksende energi havde kvartetten en konstant dybde i musikken og nærvær på Loppens scene, der i sin fremtoning jo også gør, at bandet er i øjenhøjde med publikum.

Spørgsmålet, der næsten besvarer sig selv, er om en koncert på et lidt større, og dermed mindre varmt og trykkende sted, hvor man bedre kan se, havde tilføjet koncerten en anden dimension. Noget af oplevelsen forsvandt i hvert fald betydeligt i menneskemassens sveddampe og den generelle masen rundt.

Baroness er vokset med opgaven, og hvor Stengade-koncerten fra 2008 i bedste fald huskes som ligegyldig, og The Rock-showet et par år efter ikke nåede de store højder, var opvisningen på Loppen et sikkert højdepunkt for et band, der med tre stærke fuldlængdeudgivelser i flightcasen slog fast, at de har noget at byde på. Med ti år på bagen er tiden også inde til at cementere potentialet, hvad der hermed er gjort.