RF '22: Dans med John Travola
Hjerteskærende melodier, solnedgang, pling-plong-rytmer, dans og glade mennesker. Whats not to like?
Det var i solens sidste timer af årets første opvarmningsdag, at Vola skulle plante flaget på Dyrskuepladsen. Man kan diskutere, om Vola i virkeligheden ikke skulle have fået spilletid i selve musikdagene, da de jo er et ret stort navn efterhånden. Man kan vel nærmest per definition sige, at hvis et af et bands sange på Spotify nærmer sig tre millioner lytninger, så er de ikke ”rising” længere.
Der gav Vola så også arrangørerne stof til eftertanke. For Vola ved om nogen, hvad de laver – de spiller enormt tight og er i mange henseender bare en konsekvent magtdemonstration i vellyd. Særligt forsanger og guitarist, Asger Mygind, der burde være læge, da hans silkebløde smørstemme kunne få selv de mest uønskede nyheder til at lyde som noget rart.
Koncerten var lutter gode vibes. De storladne og smukke melodier passede perfekt til solnedgangen og publikum var ellevilde. Selv til de djentede pling-plong stykker dansede folk – men ærligt talt, folk på Roskilde ville også kunne danse til en violinsonate. Men det var ikke plat, for Vola og publikum smittede hinanden med glæde.
En lille hyggelig bøvs
Der kom dog lidt slinger i Vola-valsen under ’These Black Claws’, da gæsterapperen helt komisk gik ind og forsøgte at eje scenen, med en mikrofon der ikke virkede. Mygind lånte ham sin i stedet, så han lige kunne fyre de sidste par linjer af inden breaket, hvor efter han gik og hypede på scenen, som en vildfaren festivalgæst. Jeg havde i forvejen svært ved at forstå hvad en rapper laver på Volas plade, og scenefloppet var da kickset, men det passede som fod i hose på Roskilde. Vi er der for at feste, have det sjovt og kramme hinanden.