SRF '14: En storslået overraskelse

SRF '14: En storslået overraskelse

Hollandske Asphyx havde fået til opgave at lukke Sweden Rocks 4Sound Stage, og med kun en time til rådighed kaldte koncerten på fuld damp på alle kedler.

Kunstner
Dato
07-06-2014
Karakter
5

Der kan være så mange fordele og ulemper ved ikke at kende et band. Man kan ikke genkende musikken eller opleve gensynsglæden ved bandmedlemmerne. Til gengæld kan man så heller ikke blive skuffet over alt det, de ikke spiller, eller hvor trætte de ser ud i forhold til sidst, man så dem, and so on. For mit vedkommende blev det kærlighed ved første blik.

Asphyx er nu ellers et ganske drevent band der har været på banen i 25 år, dog med diverse opbrud, gendannelser og nye medlemmer undervejs. De blev senest gendannet i 2007 og tæller udover frontmand Martin van Drunen, der startede sine dage i Pestilence og nu også synger i Hail of Bullets, Bob Bagchus på trommer, guitarist Paul Baayens og Alwin Zuur på bas.

Nyt og mægtigt

Kl. var 23.30, og Volbeat stod klar på hovedscenen for at gøre danskerne stolte og svenskerne begejstrede. Sweden Rock var næsten slut, og jeg trængte til et hårdt spark fra min foretrukne gænge, så jeg bevægede mig mod det ukendte under vold og tvang fra fotografen, og fordi der ikke var så meget andet at tage sig til alligevel.

Eftersom materialet var ubetrådt land for mig, var det bare at læne sig tilbage og lade nakken arbejde. Den korte koncert endte med at være en fuldstændig overvældende invasion af alt, der får dødsmetal til at rykke. Asphyx gav et sæt, der var lige dele i den meget tunge og doomede afdeling men også med de hurtigere og thrashinspirerede passager hist og her; og kombineret med nattemørke, halvliters øl og enlig koncentreret opmærksomhed rettet mod scenen, var det en fuldendt oplevelse, som jeg har svært ved at sætte ord på.

Baglandet hørtes

Jeg kom mange gange undervejs til at mindes både Death og Obituary, så på mange måder blev dette en optakt til den kommende fredag på Copenhell, hvor netop Obituary skal rykke Hades fra hinanden. Der er meget godt at glæde sig til i den kommende uge og at læse op på Asphyx' bagkatalog er uden tvivl en af de ting for mig, så anbefalingen af bandet er hermed givet videre og den rene glæde ved dødsmetal forhåbentlig tydeligt åbenbaret, som tiltænkt var.

Asphyx var mægtige og urørlige og hævede niveauet på oplevelsen af min første Sweden Rock Festival, godt varmet op af Sodoms optræden om eftermiddagen, hvor jeg efterfølgende måtte sande, at jeg måske bare er mest til festivaler som Wacken og Copenhell, hvor man kan blive rusket ordenligt igennem. Asphyx satte en fed streg under det faktum, og det er jeg dem taknemmelig for.