Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Tungt lineup

Populær
Updated
Tungt lineup
Tungt lineup
Tungt lineup
Tungt lineup
Tungt lineup
Tungt lineup
Tungt lineup
Tungt lineup

Stemningen fra publikum og godt sammensatte bands fik sammen med fin lyd og en utidig mængde håndbajere med sidevogn aftenen til at gå op i en højere enhed

Titel
Support: Sybreed + Wasteland + Massdestraction Skills + Massdetraction
Spillested
Dato
04-10-2012
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Til forskel fra sidste gang Hatesphere gæstede København, lod de fremmødte til at være ved bevidsthed denne gang. Tillige hjalp det på humøret, at nogens mor var den første på pletten – man bliver altid sådan lidt glad og opløftet, når ældre damer giver sig i kast med band-t shirts med ulæselig skrift (så ved man det er hårde sager), men det så senere ud til at hun var med på turen eftersom hun vist stod i merch-boden. Men altså. Så er man i gang. (Informationer om den friske dame, kan gives anonymt i kommentarfeltet. Hun fortjener al respekt og muligvis en Devilution t-shirt, hvis hun kan identificeres.)

Svensken kommer

Det hele startede lidt tamt fordi lydprøven var forsinket, hvad der jo kan ske, men vi blev nådigt sluppet ind alligevel, og så måtte svenske Massdestraction som skulle åbne ballet, lave lydprøve med tilskuere på. Noget som rytmeguitaristen senere fortalte havde været mere stressende end det så ud til, men da de så gik i gang var det med styrke og overbevisning, og det vat let at lade sig rive med af de tunge riffs og stilen, som er respektabelt gammel fehårsthrash af udmærket skuffe.

Massdestraction lagde Pumpehuset ned i forbindelse med 'Total Carnage Fest' for under en måned siden og gjorde også her på Lygten et vist indtryk, men det er begrænset hvad man kan nå at imponere med på så kort tid. De enkelte småfejl fra sologuitaristen blev nemt overhørt pga. af den solide bund i Ali Nassadjpoors rytmeguitar og et i øvrigt ellers velspillende band. Grundet forsinkelsen blev det til 5 numre fordelt på 20 minutter, og så vidt fint når der er 5 bands på plakaten.

Wasteland Skills har også rødder i Sverige, og skulle man dømme efter forsangerens udseende var der lagt op til punk i Hoods-stil, men Wasteland Skills viste sig at være andet og mere end det. Her var melodisk hardcore i fokus, og den obligatoriske vekslen mellem growl og clean vocal selvfølgelig i front. Forsanger Andreas Ohlsson skal have den ros, at han fandeme kunne bære det og få det til at fungere ved at fremvise overskud og dynamik i begge typer vokal. Så bliver genren helt interessant. Wasteland Skills havde kastet sig ud i noget storladent backingtrack, og her kan vi virkelig lære noget. Nemlig, at hvis der skal forekomme kor på omtalte track, så skal det dubbes med livevokal eller få lov at være backingtrack, for det mimeshow, rytmeguitaristen havde sving i på nogle passager, faldt hårdt igennem.

Symfonisk lydmur

Så skulle Schweiziske Sybreed give opvisning, men uanset hvor meget nogle tilsyneladende havde glædet sig til at se dem, kom de aldrig ind under huden. Lyden var massiv på den rigtige måde, men med de store undertoner og lydflader forsvandt der noget essentielt, den sarte feeling bag lydmuren som Sybreeds musik egentlig indkapsler. Efterfølgende læste jeg, at både mærkaterne Cyber-metal og senere Death Wave, hvad det så skulle forestille at være, er betegnelser der passer på Sybreeds futuristiske univers, og det kan være en del af forklaringen på, at de ikke ramte lige præcis mig. Ikke at de skal høre et ondt ord for det, for niveauet var fint og publikumsgejsten gav indtryk af, at spilletiden var godt udnyttet. Sybreed var ikke et dårligt indspark i en lang aften, og som altid er det spændende at høre nyt, om ikke andet så for at indtage det standpunkt at det ikke siger én noget.

Jydefinale

Herefter hastigt videre til Hatesphere. Trods en urimeligt subjektiv begejstring herfra over at få jyderne tilbage til København, skal det ikke være nogen hemmelighed, at Hatesphere tog publikumsprisen for mest tændte publikum på det udsolgte spillested. I hvert fald set oppe fra første række og ned over de hverdagstrætte, sortklædte mennesker, der alligevel fandt overskuddet til at give Hatesphere en fornuftig velkomst. Det skulle også bare mangle for åbningsdagen på den korte ’The Great Mechanical Hate Tour’, der blev skudt i gang med koncerten på Lygten. Med aftenens koncert blev det også klart hvorfor Esse, med al respekt for de tidligere varetagere af forsangerposten, passer så grumme godt til resten af Hatesphere: Spilleglæden og et velfungerende samarbejde er ikke til at tage fejl af. Ikke så meget pis med det. Bare blæse skidtet ud over scenekanten med et smil. Således. Der blev kommunikeret på scenen så det nærmest var visualiseret i gnister mellem musikerne, og Mike Park beviste igen igen, hvorfor han er den rette mand i trommestolen med nuværende lineup, thi han sparker røv som ind i helvede!

Mnemic fik æren af at lukke balladen lige før midnat og det må have været et knap så kønt syn set fra scenen. Baren var løbet tør for Tuborg, og det kunne tyde på at flere havde fået en +10 under vesten. Så meget desto bedre, for så er det meste hegn bare fee, og man tager glad sin sidemand om skuldrene og giver den en sidste skalle. Således også for Mnemic, der imponerede mest ved at være så sammentømret og tjekket en gruppe som de er. Der var styr på det, og det er en sikkerhed, der smitter af på publikum, hvorfor vi kom stabilt i havn uden at være mere rystede end hvad godt er, men med følelsen af at have oplevet en rigtig fed og velspillet sidste halvleg. Aftenen bød på et stærkt lineup, så det var halveuforisk at gå derfra. Endelig en aften med bands på forskellige niveauer, hvor det hele alligevel bare rykker!