Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

WOA '11: Superstive Lemmy

Populær
Updated
WOA '11: Superstive Lemmy
WOA '11: Superstive Lemmy
WOA '11: Superstive Lemmy

Det virkede lidt som et Motörhead på autopilot, da Lemmy & Co. spillede sin koncert på årets Wacken-festival.

Kunstner
Dato
06-08-2011
Genre
Trackliste
Iron Fist
Stay Clean
Get Back In Line
Metropolis
Over the Top
Rock Out
One Night Stand
The Thousand Names of God
I Know How to Die
The Chase Is Better Than the Catch
In the Name of Tragedy
Just 'Cos You Got the Power
Going to Brazil
Killed by Death
Bomber

Ekstra:
Ace of Spades
Overkill
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Det er på sin vis ret sejt, at Motörhead på ingen måde gør ligesom alle de andre store bands på Wackens hovedscener. Der bliver ikke startet med tre numre på fuld drøn, før der tales til publikummet. Nej, her er det gode gamle Lemmy som lige laver lidt støj på bassen, hvorefter han med sin rustne stemme siger: "We're Motörhead and we play rock 'n' roll!"

Denne aften var det dog ikke uden snøvlen, da Lemmy sandsynligvis havde kigget temmelig dybt i flasken forud for koncerten. Det var faktisk ikke altid helt til at forstå, hvad det var, han vrøvlede om oppe fra scenen.

Frontmanden selv og hans guitarist gennem 27 år, Phil Campbell stod som naglet til scenegulvet i hver sin side og med hver sin hat. Der blev gået en anelse mere rundt fra Phil, mens Lemmy mest bevægede sig, hvis han kom til at svaje lidt. Rent musikalsk leverede bandet sådan nogenlunde - der var jo fed lyd, og den flotte lyssætning gjorde også sit for den rette stemning, men det virkede bare i store del af koncerten temmelig statisk og uden en lyst til at lave noget ekstraordinært. Mikkey Dee var dog den headbangende maskine, som man havde regnet med.

Humor mod regn

Det blev dog bedre for frontmanden, måske fordi det talstærke publikum blev til et stort larmende kor, som skrålede med på alle klassikerne, eller også fordi at Lemmys umiddelbare brandert tog af undervejs. I hvert fald kom der også humor indover, da bandet blev præsenteret ved ekstranumrene, der naturligvis bestod af 'Ace of Spades' og 'Overkill'.

Her roste Lemmy sit publikum, især for at have holdt regnen ud som begyndte under sættet (det var i øvrigt ikke så lidt, der kom i løbet af den nat), og sagde at han var ked af det med regnen, men at det altså ikke var noget, han kunne gøre noget ved.

Med de to ekstranumre blev koncerten sluttet udmærket af, og man kan da godt argumentere for at koncerten var fed, fordi lyden var god, sangene velkendte og Lemmy mere eller mindre som man forventer, at han skal være. Alligevel skal det ikke benægtes, at den legendariske gruppes rock 'n' roll ikke helt blev leveret så livligt og festlig som den burde have været. Heldigvis var publikum med på at levere festen, og så behøvede trioen på scenen egentlig ikke gøre meget mere end at spille sit sæt. Og det blev gjort.

Den tyske kanal ZDF har fået lov til at vise noget af koncerten, som fans straks har puttet på Youtube, så tjek lidt af det ud her ('Going to Brazil', 'Killed by Death' og 'Bomber'):