WOA'12: Bare hyggeligt
Populær
Sacred Reich bød på en hyggelig omgang thrash og nostalgi midt på fredagen, måske især på grund af den joviale frontmand.
Love...Hate
Administrative Decisions
I Don't Know
One Nation
Ignorance
American Way
Crimes Against Humanity
Who's to Blame
Independent
War Pigs Black Sabbath cover)
Surf Nicaragua
For så vidt har Phil Rind, Sacred Reichs forsanger og bassist, jo ret, når han siger, at det er utroligt, at så mange folk vil komme og se et band, der ikke har udgivet nyt materiale i 16 år. Men så igen, man skulle da være et skarn, hvis man sagde nej til noget oldschool thrash metal.
Bandet har spillet på Wacken før, det var i 2007, så helt unikt var det ikke at have dette gendannede band på programmet. Men hyggeligt var det. Det var nemlig som at se en flok venner, der mødes igen efter at have fået børn og være blevet ramt af magelighed. Der var en hyggelig stemning omkring Phil, der mindede lidt om Alex Nyborg Madsen, når der blev fortalt historier mellem numrene. Ligheden var ikke mindst hvad mavestørrelsen angik.
Kun guitarist Wiley Arnett så stadig ud til at leve metallivet, mens de andre så ud som Phil selv berettede om: Folk der hygger om børnene og ser Disney-film. Men det skal ikke komme an på udseendet, for der var bestemt thrash i farvandet. Sacred Reich havde noget godt at byde på i solen, og lyden var også med bandet, så det kunne høres, at der stadig var styr på de hurtige, speed-metalliske passager i sangene.
Den gode stemning
At showet ikke blev "vildt og blodigt", men snarere var hyggeligt og lettere nostalgisk ligger nok i bandets musikalske bagkatalog. Det fejler ikke noget for så vidt, men det er samtidig klart, hvorfor bandet ikke fik snuden med allerforrest, da thrash-metallen voksede sig mægtig.
Showet var så også allerede kl. 12.15, og selvom varmen i teltene kan få folk tidligt op, så skal man jo stadig lige i gang, og til sådan en stille og rolig opvækning med god musik fungerede bandet aldeles glimrende. Og var man ikke med på bagkataloget af hits som 'The American Way' eller 'Surf Nicaragua', så fungerede coveret af Black Sabbaths 'War Pigs' i hvert fald. Og Phil fik vist, at stemmen også fungerede i det mere melodiske regi i forhold til den mere thrashede vokal, han ellers fyrede af.