Lige til gennembruddet

Finske Nightwish forbinder nuancer og power med stor kyndighed og nærmer sig et sikkert gennembrud med albummet "Once". Den symfoniske hard rock/metal med yndig kvindevokal spidsen har i det seneste år fået et højest overraskende kommercielt boost med Evanescenes kanonsucces, men faktisk har genren levet længe og ganske vel i mange år. Tænk The Gathering, Lacuna Coil eller disse finske Nightwish, der har rødder helt tilbage til 1996. Men 2004 virker for alvor som året, hvor det store gennembrud vil komme for Nightwish - ikke alene fordi Evanescence har fået åbnet op for det brede publikums præferencer, men også fordi at bandet har fået kreeret et meget ambitiøst og fantastisk atmosfærefyldt album i dette "Once".

Albummet bevæger sig meget imponerende gennem en fængende stemningsrække af afvekslende numre, hvor hårde, raske rockriffs og melodiske, dramatiske, forførende, pompøse, powerfulde og direkte smukke sekvenser smelter sammen og åbenbarer nye dybder ved hver eneste gennemlytning. Tarja Turunens vokaler er forførende og fabelagtige og det er noget af et scoop at Nightwish har kunnet hente London Session Orchestra ("Ringenes Herre") ind på pladen, for dette orkester forfiner albummets store lyd på meget fornem vis.

Måske er undertegnede ikke jordens allerstørste fan af symfo-metallen (ofte foretrækker jeg nemlig Mozart og Metallica hver for sig), men det er svært ikke at hengive sig næsten helt til Nightwishs nuancerede men dog nok så powerfulde univers. Der er virkelig meget at hente her og når "Once" er på afspilleren skaber den et vedholdende og vitalt indtryk. Derfor kommer der sgu også et 10-tal på bordet herfra, men hardcore symfo-metal freaks vil sikkert nok nyde dette album til intet mindre end max karakteren.