Manson Classic

Anmeldelse: Hvis Marilyn Mansons album var en øl-type... Hvis Marilyn Mansons album var en øl-type, ville dette nye album helt klar være en "Manson Classic": Mørk, fyldig, med masser af smag og eftersmag - og med et vist genkendelsens karakteristika efter de første par tåre. "The Golden Age Of Grotesque" er nemlig essensen af Marilyn Mansons musik og udtryk: lige i ansigtet, massivt og maskinelt, frækt, forførende og fandenivoldsk - og med en dyb kile ned til en dybere betydningsdannelse og refleksion, hvis man ellers er motiveret til sligt. På "The Golden Age Of Grotesque" er det de store slagsange som stormer frem lige fra starten af: "This Is The New Shit" og singlen "mObscene" er både intense og insisterende Mansonske med deres hårde og dejligt dansable(!) beats og rare rustne riffs og (undskyld!) himmelske hooklines, som den mørke mester virkelig kan greje. Og det er i dét dynamiske up tempo, Mr. Manson og hans band bevæger sig gennem et album, der nok har gode agressive anthems , men også mangler lidt af den trickyness og konceptuelle kyndighed, som gjorde det forrige album "Holy Wood..." til mandens måske bedste udspil. Indtil videre. Nuvel, Marilyn Manson har såmænd lavet et særdeles solidt album, som blæser bedre derudaf fra aflytning til aflytning. Det er dog det gode håndværk der styrer her og nogen overrumplings angreb er der ikke lagt an til på "The Golden Age Of Grotesque", hvor "Use Your Fist And Not Your Mouth", "Ka-Boom Ka-Boom" og "Spade" er andre fine kompositioner, der bidrager positivt til et album, der næppe vil skuffe mange Manson-fans. NB: En lille pudsighed i undertegnedes øren er i øvrigt, at ekkoet af Alice Cooper synes mere massivt og eksplicit rungende på dette album end nogensinde før. Men - som skrevet indledningsvis er dog jo også tale om en "Manson Classic"...