Beardfish - ”Sleeping In Traffic: Pt. 2”

Henrik Østergaard har lyttet til svenske Beardfish. Jeg er ikke bekendt med sidste års 1. del til denne konceptforlænger. Den svenske kvartet i Beardfish bevæger sig dog på 2. del rundt i et progressivt univers, der, præcis som det er tilfældet med forbillederne i The Flower Kings og The Tangent, lige så godt kunne være blevet indspillet i de tidlige 70ere.

Det, der synes gennemgående for store dele af pladen, er dens massive brug af Rick Wakemanske lydflader fra hammondorglet og en forfriskende mellotron. Det overordnede lydbillede er dejlig udefinerbart, men kendestegnes eksempelvis ved et varieret trommespil, som vægter løse Phil Collins-svingende melodier lige så højt som de mere kontante.

Det er virkelig prog af den gamle skole, vi her har med at gøre. Et andet band med lignende retorrytmer er Californiske Spocks Beard. Modsat skægaberne i Star Trek-galaksen, er Beardfish dog entydig placeret i 70erne, uden mange former for progressiv modernitet. Respekt for det – bestemt! – og pladen vil helt sikkert falde i god jord hos alle de med en forkærlighed for progrocken. Herfra vil der dog noget oftere blive fundet en skive frem med Genesis eller Yes i stedet. Men ja, mindre kan også gøre det.