Medium metal

Det indre metaldyr slippes ikke løs hos svenske The Great Deciever mener Ulrich Wolf. Sverige spytter heavybands ud på stribe – nogle er federe end andre, men de fleste er præget af professionalisme og en stolt metaltradition. Således også The Great Deciever, der består af fem rutinerede svenskere med rødderne godt nede i den svenske ny metalbølge. Her er folk der kan deres In Flames, Meshuggah og i den stil.

Bandets andet skud på metalhimlen hedder "Terra Incognito" og læner sig op ad førnævnte bands, dog helt uden det drive, melodi eller charme, der netop kendetegner andre i den genre. Teknisk upåklageligt, let diffus guitar og den sprøde næsten letbenede lyd med de obligatoriske elektroniske elementer. Dertil en forholdsvis rå, men også luftig vokal uden de store nuancer. Svensk metal af den hårdere kaliber.

Der er bestemt gode elementer med både nerve og gnist indimellem, men der er langt mellem snapsene, og det hele ender med at blive ganske ufarligt. "Terra Incognito" kryber aldrig ind under huden og bliver en alt for luftig oplevelse, der ikke fæstner sig. Det indre metalvilddyr forbliver slumrende og løfter kun ørerne lejlighedsvis. Det er ikke fordi det er en dårlig plade – slet ikke. Der er bare ikke nosser nok i det, og de finder aldrig rigtig formen i deres udtryk og det hele ender i en grå masse, der hurtigt er glemt.