Mexicanersprut og hastværk
Updated
På Brand New Sun albummet "Tequila" er der gået hastværk i sangskrivningen, mener Mathias Nielsen. Som undertegnede konkluderede sidste år, da Brand New Sin udgav der andet album, ”Recipe for Disaster”, spiller bandet musik, der er god at drikke bourbon til. På det album emmede det af den gode COC og Black Label Society-inspirerede metal.
Der er ikke blevet hvilet på laurbærene, og Brand New Sin er allerede tilbage med album nummer tre, som har fået det passende navn ”Tequila”. Og lad det være sagt med det samme: det her lever ikke helt op til forgængeren.
Det starter ellers meget godt med ”Said and Done”, hvor man igen glæder sig over Joe Altiers røg- og whiskeyhærgede røst, og bandets bluesede, groovy tunge rock. Men sangene er desværre generelt mere middelmådige på ”Tequila”, selvom bandet spiller op til dets bedste. Samtidig er der indlagt en række små instrumentale sager mellem nogle af sangene, som egentlig irriterer mere, end de gavner.
Næh, Brand New Sin skal bare give den gas. Det er det, de er bedst til. Hør fx ”Motormeth”, og bemærk også den tonstunge ”Numeros Dos”, der slæber sig af sted i et dræbende tempo. Desværre kan man høre, at der generelt er dømt hastværk i sangskrivningen, og det er en skam.
Det afsluttende bodegacover af ”House of the Rising Sun” er unødvendigt langtrukkent og intetsigende med en forudsigelig punkrockslutning. Nej, Brand New Sin - det kan I sgu godt gøre bedre!
Der er ikke blevet hvilet på laurbærene, og Brand New Sin er allerede tilbage med album nummer tre, som har fået det passende navn ”Tequila”. Og lad det være sagt med det samme: det her lever ikke helt op til forgængeren.
Det starter ellers meget godt med ”Said and Done”, hvor man igen glæder sig over Joe Altiers røg- og whiskeyhærgede røst, og bandets bluesede, groovy tunge rock. Men sangene er desværre generelt mere middelmådige på ”Tequila”, selvom bandet spiller op til dets bedste. Samtidig er der indlagt en række små instrumentale sager mellem nogle af sangene, som egentlig irriterer mere, end de gavner.
Næh, Brand New Sin skal bare give den gas. Det er det, de er bedst til. Hør fx ”Motormeth”, og bemærk også den tonstunge ”Numeros Dos”, der slæber sig af sted i et dræbende tempo. Desværre kan man høre, at der generelt er dømt hastværk i sangskrivningen, og det er en skam.
Det afsluttende bodegacover af ”House of the Rising Sun” er unødvendigt langtrukkent og intetsigende med en forudsigelig punkrockslutning. Nej, Brand New Sin - det kan I sgu godt gøre bedre!
Kunstner
Titel
Tequila
Label
Distributør
Genre
Forfatter
Karakter