Modent og modigt

Europes comeback album nr. 2, "Secret Society", holder hele vejen hjem, mener Lars Schmidt. Nej! Europe er ingen døgnflue. Og ja, ”The Final Countdown” er tyve år siden i år. Begge dele kan mærkes, ses og høres på de stærke svenskeres comeback-udspil nummer to, ”Secret Society”.

Lige som det helt igennem fantastiske comeback, ”Start From the Dark” (2004), er ”Secret Society” en tætspillet, tight omgang moderne, nedstemt power rock, der sine steder virkelig rykker igennem. Et album, som igen viser, at Tempest, Norum, Haugland, Leven og Michaeli heldigvis ikke har glemt de gyldne Europe-dyder: den gode melodi, de monsterfede riffs, stort musikerskab, nerve og nosser.

Ting som også var der dengang for tyve år siden. Men tiderne har ændret sig. Og det har vi og Europe også. Lydbilledet og udtrykket er et andet: mere modent, mere hårdt, tight og råt. Men igen: dyderne er der stadig. Og det er fandeme rart!

Men holder ”Secret Society” niveau med ”Start From the Dark”? Nej, men mindre kan også gøre det. Men hvor ”Start…” var et meget komplet album uden egentlige, enkeltstående højdespringere – men med et generelt tårnhøjt niveau – har ”Secret Society” altså numre, der skiller sig ud. Og specielt ét har rigtig grundigt hitpotentiale. Den meget melodiske, rockende potente, energiladede og røvsparkende ”Always the Pretenders” er meget, meget høj Europe-klasse. Og hvis det ikke lige var Europe, der havde lavet nummeret, så vil det blive et hit.

Og så er der de rigtige røvsparkere også. De numre, hvor superguitarist John Norum stemmer ned og bare sparker igennem. Rockerne ”Human After All”, ”The Getaway Plan” og “Love is Not the Enemy”.

Generelt set viser “Secret Society”, at Europe er kommet for at blive. En mere moden udgave af Europe ganske vist. Men det gør intet. Det er power rock med nerve og kant – ikke mindst tekstmæssigt, hvor det ikke længere handler om kærlighedens smerte, men om det at være menneske i en verden, hvor vores forældre begynder at dø fra os, fordi vi bliver ældre, og hvor terror er en del af hverdagen.

”Secret Society” er et nyt, modent og modigt udspil fra evigt udskældte Europe. Et udspil, som syder af autencitet, at album, som holder hele vejen hjem – men som den musikalske politiske korrekthed nok skal sørge for, at så få som muligt får at høre. Desværre.