Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Nightrage - ”Descent Into Chaos”

Updated
Nightrage - ”Descent Into Chaos” Nightrage – ”Descent Into Chaos” (Century Media/Target)

Nightrage er lidt af en supergruppe, som bl.a. inkluderer Tompa Lindberg (ex-At the Gates) og Gus G. (ex-Dream Evil og Mystic Prophecy). På bandets superfede debutplade, ”Sweet Vengeance”, figurerede i øvrigt også danske Per M. Jensen (The Haunted - Red.). Nightrage spiller en teknisk meget veludført gang death metal med en masse melodiske breaks. Om der er lidt for mange af disse, kan man måske altid diskutere, da bandet faktisk er allerbedst, når det bare tonser derudad.

Hvis man er fan af (melodisk) svensk død, så vil man elske "Descent In Chaos", og albummet er som sin forgænger også indspillet i det trendy Studio Fredman i Göteborg. Man kunne rose hvert enkelt medlem til skyerne for dets tekniske kunnen og uden at tale over sig, kunne man også sagtens sige, at alle elementerne går op i en højere enhed. Dog mangler jeg ligesom at høre den sidste vildskab som vi alle ved Tompa Lindberg har i sig, da han jo var hovedarkitekten på At the Gates’ ”Slaugther of the Soul”, som vel stadig i dag står som et af death metals højdepunkter. Men alligevel hatten af for dette svensk/græske samarbejde, da Nightrage har begået er solidt album, som fortjener en chance.

Karakter: 9.5

Morten Vejlstrup

Kunstner
Titel
”Descent Into Chaos”
Distributør
Karakter
3