Nu skal Jorn holde lidt igen

Verdens bedste heavyrock-sanger, Jørn Lande, udgiver for meget for ofte. Men slipper selvfølgelig fint fra det. Over til denne anmelders norske hjertebarn, den helt igennem eminente sanger Jørn Lande. Måske verdens i særklasse dygtige heavyrock-sanger inden for de seneste fem år. Lande har dog det omsiggribende problem, at han vil udgive plader hele tiden.
Han har dog et problem til: Han vil helst køre med sit eget band under eget kunstnernavn: Jorn. Ikke noget galt med navnet, men han lider af det samme syndrom som en anden ”voice of rock”, Glenn Hughes. Han er bedst sammen med andre topklassefolk. Lande var bedst, da han sang i Masterplan, men leverer da nogle fine soloalbum – uden dog at imponere med andet end stemmen.
Sangskrivningen halter en smule på ”Lonely Are the Brave”, selv om der bestemt falder nogle fede rock-riff af. Lyden er da også fantastisk dejlig heavy, og Lande synger, så guderne må sig forbarme. Meget sigende er det, at albummets absolut største oplevelse er Landes fortolkning af Deep Purples super-nummer ”Stormbringer”. Og denne fortolkning her er altså hele albummet værd. Aldrig har denne anmelde hørt så stærk en version af det nummer.

Og ja, stærkere end Purples, Whitesnakes og Hughes’ fortolkninger. Jorns "Stormbringer" er taget en smule ned i tempo, det er tungt som ind i helvede, og så swinger det altså bare amok – på den helt igennem fede måde. Luftguitar! Dét nummer og dén stemme giver den forholdsvis fine karakter.

Kunstner
Titel
Lonely Are the Brave
Distributør
Genre
Forfatter
Karakter
3