Tyve år på grindtronen

Populær
Tyve år på grindtronen
Legendariske Napalm Death opsamler det bedste fra bandets stilspektre og byder på nye, fede tiltag på "Smear Campaign". Hvordan kan de blive ved? De er en institution på grind-scenen og har eksisteret i over 20 år og alligevel kommer her et album, der opsamler det bedste fra bandets velkendte stilspektre og som byder på nye tiltag, der bare fungerer fedt!

Englænderne er så sandelig ikke klar til pension. Dette album byder på typisk Napalm-grind med det beskidte punktouch, som man har hørt det helt tilbage fra starten af bandets karriere. Barneys vokal er noget af det bedste, han længe har leveret – han er vred!

Der er de typiske korte og hurtige numre, men der er også plads til tungere, mere groovy rytmer i de lidt længere numre, hør bare excellente ”Puritanical Punishment Beating”. Pladen byder også på noget så uhørt fra de gamle drenge som ren vokal. Både fra Barney og fra Anneke Van Giersbergen (The Gathering), der dog mest snakker og lægger en uhyggelig stemning på "In Deference".

Efter Napalm Death fandt de ”gamle toner” frem igen på ”Enemy of The Music Business” har mange gamle fans ment, at bandet endelig var tilbage på sporet igen. Dette album ændrer ikke på det, for det er det bedste bandet har præsteret efter årtusindskiftet.

Kunstner
Titel
Smear Campaign
Distributør
Karakter
4