God, men ikke mindeværdig

Fear My Thoughts skruer ned for dødsmetallen og op for alsidigheden på album nummer seks. De melodiske dødsmetalhoveder i Fear My Thoughts disker her op med deres sjette studiealbum, "Isolation", deres første skive med Martin Fischer på vokal, som blænder igennem hele albummet igennem. Fischers stemme præges først og fremmest af en dyb, hæs røst, men formår samtidig at komme op i højere episke lag. Indædt og pompøst i ét miks. Den kan til tider minde om Smaxones Claus Lillelund supervokal.

Musikalsk er der forekommet en forholdsvis stor udvikling siden forgængeren, sidste års Jacob Hansen-producerede "Vulcanus". Der er blevet skruet ned for dødsmetallen og paradoksalt op for såvel melodierne og alsidigheden.

Der er op og ned ture pladen igennem. En skæring som "Creeping Lord" er formidabel nedstemt old school guitar smidt i en suppe-steg-is-gryde af Soilwork-influerede ligegyldigheder. Og "Pitch Black" har eksempelvis også sine rødder i den ufarlige svenskerheavy, som efterhånden har floreret alt, alt for længe.
Som "Isolation" rinder ud, har man en idé om, at Fear My Thoughts stadig har hovedværket til gode.

De burde måske stole mere på sine egne ambitioner, frem for at hente så meget hos underværdige inspirationskilder. "Isolation" er slet ikke en dårlig plade, den er bare heller ikke sådan rigtig mindeværdig.