Tour de Lifeforce

Populær
Tour de Lifeforce
Pladeselskabet Lifeforce har efterhånden budt på mange fede bands. I oktober udgav selskabet fem album og der er bestemt lidt for enhver smag, beretter vor anmelder. Fra USA kommer Withered, der har en bunke skandinaviske cd’er fra start-halvfemserne blandt egne favoritter. Produktionen på ”Memento Mori” er kold og minder lidt om den gamle Sunlight-lyd fra Tomas Skogsberg, krydret med den iskolde fede stemning som Dissections ”The Somberlain” har over sig. Det er lyden af nostalgi, og det er fedt. Musikken er death metal med masser af melodier, der er både midtempo død, grind og doom. Entombed à la ”Left Hand Path” mixet med lidt My Dying Bride melankoli som på ”Songs of Darkness, Words of light”. Hurtigt og langsomt, mudret og tungt på en absolut lytteværdig måde.

Amerikanske Hell Within kalder selskabet for "én del Slayer og én del Hatebreed." Uden at lyde præcis som disse band, er betegnelsen nu alligevel fin, for det er death, thrash og hardcore i en stor vælling på albummet ”Asylum of the human Predator”. Der er gode rykkende momenter, men til gengæld en ren vokal, der hverken gør fra eller til. Det samme gør sig gældende for hele albummet: godt og dog alligevel anonymt. Bedst er en håndfuld sande headbanger-stykker og nogle fede guitarleads- og soli.

I tyske Deadlock har Lifeforce fundet et death/black metal band i den polerede ende med masser af keyboards og melodi. Bortset fra mange keyboard breaks, der afbryder sangene flere steder, er bandet allerbedst i sit hastige fremryk - som ældre Dark Tranquillity og andet svensk fra den skuffe. De kvindelige vokalparter leder tankerne hen på Lacuna Coil – en god blanding sammen med det andet. En portion svensk melodød mixet med Anorexia Nervosa giver ”Earth.Revolt”. Det er catchy!

Mere helvede og mere tysk på ”Hell Sweet Hell” fra Fear My Thoughts. I afslutteren præsenterer bandet en stor portion dysterhed og afvekslende vokal, som styres af en sanger, der kan andet end at råbe. Hvis bandet inkorporerede disse effekter i deres metalcore, ville albummet synes mindre trivielt. For faktum er, at bandets bedste sange er tre numre, hvor netop ren vokal og lidt melodi høres. Bedst er ”Windows For the Dead”, hvor den rene sang i omkvædet ikke bevirker tabt energi, men snarere byder på fed thrash á la Invocators bedste. Og netop fra Invocator finder man Jacob Hansen, der har kreeret en udmærket produktion, der dog savner hans varemærke: guitarlyden, der slår kraftspring ud af højttaleren og tæver dig!

I år 2000 udgav Heaven Shall Burn og Caliban sammen ”The Split Program” og nu udgives 2’eren. Begge bands har siden fået et solidt fæste på scenen, hvorfor dette mest lyder som en mulighed for at udgive left-overs. Heaven Shall Burn har det fedeste nummer i ”No One Will Shed a Tear”, mens Caliban byder på størst afveksling i sine sange, hvor ”A Summer Dream” med sine stemnings- og temposkifts henrykker uden dog at brillere. Heaven Shall Burn savner variation og tyer til to covernumre for at ændre udtryk. Her må ”Downfall of Christ” (Merauder) siges at være et plus for skiven. Ingen vinder – der er dømt omkamp, for disse to band kan absolut gøre det bedre.

Karakterer:

Withered: 9.5
Hell Within: 7.5
Deadlock: 9
Fear My Thoughts: 8
Caliban vs. Heaven Shall Burn: 7

Kunstner
Titel
Memento Mori
Distributør
Karakter
3