Lidt på det jævne
Populær
Updated
Tyske Caliban og danske Complete på The Rock. Mathias Nielsen rapporterer. Caliban havde sidste år æren af at bære titlen som opvarmning for Machine Head i Pumpehuset. Allerede i lørdags vendte bandet så tilbage til DK, denne gang som hovednavn.
Nyt dansk håb
Det unge danske band Complete åbnede for Caliban, og det klarede de faktisk ganske fint. Umiddelbart ligger de i samme genre som bølgen af ulidelige britiske emo-core-bands, men de er alligevel for aggressive til at stå side om side med disse bands. Frontmand Jonas Bjergs brøl og skrig ledte tankerne hen på 36 Crazyfists, og Complete er helt sikkert et band man skal holde øje med i fremtiden.
Deres koncert trak dog lidt i langdrag, hvilket bevirkede, at de blev en anelse trivielle at høre på. Men den slags kan et varieret bagkatalog i fremtiden forebygge…
Ze Germans
Caliban var ikke udpræget interessante, da de fungerede som opvarmning for Machine Head. Derfor havde undertegnede heller ikke skruet forventningerne særligt højt op til denne aften.
Alligevel var det en overraskelse at høre det meget tighte og meget velspillende ensemble smadre igennem foran et halvfyldt The Rock; der var simpelthen tryk på og gang i den fra start til slut.
Det stadigt yngre metalpublikum - som skal hjælpe med at holde ild i den metalliske flamme herhjemme i mange år fremover – fik i den grad sparket røv på hinanden. Moshpitten lå ikke øde hen i mange minutter under koncerten.
Hvis man kan abstrahere fra det faktum, at Caliban ”bare” er en meget gennemført sammensmeltet udgave af nutidens metalbands, ville man nok finde det på sin plads at lovprise denne lørdags energiudladning. Men hvis man går efter mere substans, og ikke stiller sig tilfreds med gennemførte efterabninger af Hatebreed, Machine Head og des lige, så ville man formentlig ikke tilskrive koncerten den store værdi.
Det var en jævn koncert uden nogle deciderede højdepunkter; det blev simpelthen for ensformigt og uinteressant at høre på i længden.
Caliban fungerede som alt fra enerverende emo-core band til tonsende 80'er-metal, og især i den smaddermetalliske ekstremitet ”Assassin of Love” løftede koncerten sig. Men med sine kiksede forsøg på at sætte publikum i gang og sit gebrokne engelsk tog forsanger, Andy Dorner (iført goth-make up) brodden af det ellers – momentvis - lynende band.
Det forblev en aften på det jævne, men med en god dansk overraskelse.
Nyt dansk håb
Det unge danske band Complete åbnede for Caliban, og det klarede de faktisk ganske fint. Umiddelbart ligger de i samme genre som bølgen af ulidelige britiske emo-core-bands, men de er alligevel for aggressive til at stå side om side med disse bands. Frontmand Jonas Bjergs brøl og skrig ledte tankerne hen på 36 Crazyfists, og Complete er helt sikkert et band man skal holde øje med i fremtiden.
Deres koncert trak dog lidt i langdrag, hvilket bevirkede, at de blev en anelse trivielle at høre på. Men den slags kan et varieret bagkatalog i fremtiden forebygge…
Ze Germans
Caliban var ikke udpræget interessante, da de fungerede som opvarmning for Machine Head. Derfor havde undertegnede heller ikke skruet forventningerne særligt højt op til denne aften.
Alligevel var det en overraskelse at høre det meget tighte og meget velspillende ensemble smadre igennem foran et halvfyldt The Rock; der var simpelthen tryk på og gang i den fra start til slut.
Det stadigt yngre metalpublikum - som skal hjælpe med at holde ild i den metalliske flamme herhjemme i mange år fremover – fik i den grad sparket røv på hinanden. Moshpitten lå ikke øde hen i mange minutter under koncerten.
Hvis man kan abstrahere fra det faktum, at Caliban ”bare” er en meget gennemført sammensmeltet udgave af nutidens metalbands, ville man nok finde det på sin plads at lovprise denne lørdags energiudladning. Men hvis man går efter mere substans, og ikke stiller sig tilfreds med gennemførte efterabninger af Hatebreed, Machine Head og des lige, så ville man formentlig ikke tilskrive koncerten den store værdi.
Det var en jævn koncert uden nogle deciderede højdepunkter; det blev simpelthen for ensformigt og uinteressant at høre på i længden.
Caliban fungerede som alt fra enerverende emo-core band til tonsende 80'er-metal, og især i den smaddermetalliske ekstremitet ”Assassin of Love” løftede koncerten sig. Men med sine kiksede forsøg på at sætte publikum i gang og sit gebrokne engelsk tog forsanger, Andy Dorner (iført goth-make up) brodden af det ellers – momentvis - lynende band.
Det forblev en aften på det jævne, men med en god dansk overraskelse.
