Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Hollandsk dødsmetal fra Severe Torture

Updated
KongKent lytter til hollandsk musik Det hollandske dødsmetal band Severe Torture leverer en hurtig og brutal gang dødsmetal. Det er hollændernes fjerde udspil, og det første på Earache. Bandet startede med at levere og tage medlemmer til og fra bands som Sinister, Centurian og Dew-Scented, men har nu fundet sin form i et band bestående af fem medlemmer. Disse fem spiller rigtig godt sammen, og ”Fall Of The Despised” er også en solid plade.

Severe Torture er kendt for deres hårde arbejdsmoral og turnerer som gale når de først kommer af sted. Og nu har bandet for alvor en teknisk god plade at bakke op. Det eneste der mangler er lidt originalitet, for de lyder som mange andre bands før dem lyder og har lydt. Det er dødsmetal med en dyb growlende vokal fra forsanger Dennis Schreurs, og ellers teknisk velspillet metal. Stilen minder meget om den bølge, der kom fra Florida i starten af 90'erne. Er du til den slags død er pladen måske noget for dig? Hvis ikke, så overlever du nok endda…

Titel
"Fall Of The Despised"
Label
Distributør
Karakter
3