Et mere sammenhængende udtryk
Populær
Act of Cohesion har siden det første udspil valgt at sætte ekstra tryk på metaldelen og dæmpet de mere rockede tendenser, og det giver et mere stilsikkert udtryk på opfølgeren. Den er god, men stadig mangler lidt for at stikke grundigt ud fra mængden.
Sidst vi havde fat i Act of Cohesion, skrev vi om et band, der på tre numre formåede at stikke i flere retninger på et fundament mellem rock og metal, så det var spændende at se, hvor bandet ville hen. Nu er opfølgeren ude, og når man har hørt den flotte stille intro og kommer rigtigt i gang med nummeret 'Fallen Angel', så virker det, som om retningen nu er mere klar: mere metal. Det er i hvert fald et særdeles fint Slayer-agtigt riff, der sparker nummeret i gang, og der thrashes løs indtil omkvædet, som er mere moderne og melodisk.
Ep'en er klart bedre sammenhængende end det første udspil, men Act of Cohesion ryster stadig posen med jævne mellemrum, og kommer fra det thrashede univers på førnævnte nummer fra start til et sidste nummer, 'No Right in Sight', som virker en anelse nu metal/Slipknot-inspireret.
Lyden og produktionen er ærlig og troværdig i den forstand, at det lyder som et band, der spiller, og ikke som et eller andet oversminket. Og der er endda lidt godter at lytte efter, hvis man lytter koncentreret. Fx en lilletromme, der i 'Fallen Angel' på et enkelt slag rammer en 'St. Anger'-lyd. En udskældt lilletromme-lyd, men som effekt til en variation indimellem virker det glimrende. Det gør det i hvert fald her.
Der er en håndfuld gode riffs, godt sammenspil og så nogle meget lækre soli på denne udgivelse. Alligevel mangler der stadig et eller andet for, at bandet virkelig kan nå i mål. Måske er det blot et hit eller nogle flere overraskelser. På trods af, at der blandes mellem noget nær ur-metallisk og det mere moderne, melodiske metal, hvilket skulle give nogle muligheder for et personligt udtryk, så stikker det ikke rigtigt ud fra mængden. Alligevel viser den større grad af fokus på ep'en, at der bestemt er noget at gå videre med, og at bandet har udviklet sig siden sidst.
Vokalen fik et negativt skudsmål ved sidste anmeldelse og får det også denne gang. Det er, som om den i det rå ikke helt kan slippe en hardcore-lyd, i denne sammenhæng en lidt for skinger, anstrengt lyd i forhold til en musik, der som nævnt er blevet mere metallisk, og derfor godt kunne tåle lidt mere kraft og bund i vokalen. Det er der med mellemrum, men den vender ofte tilbage til den lidt lysere variant. Den melodiske vokal klarer sig til gengæld godt teknisk, men kunne bortset fra omkvædet i 'Fallen Angel' godt ramme noget mere fængende, som huskes i længden.
Act of Cohesion er på vej frem, ingen tvivl om det, men som nævnt skal der stadig arbejdes lidt med sangskrivningen, for når man arbejder med melodiske omkvæd og ren vokal, så skal det være med melodier, der sætter sig, og som lytteren vender tilbage til for at høre igen og igen.
Hør favoritten 'Fallen Angel' inkl. den stille intro 'A Fool's Errand' her: