Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

VMF16: Lørdag

Populær
Updated
VMF16: Lørdag
VMF16: Lørdag
VMF16: Lørdag
VMF16: Lørdag
VMF16: Lørdag
VMF16: Lørdag
VMF16: Lørdag
VMF16: Lørdag

Lørdagens hovednavn Vader triumferede flot i Viborg, mens også Horned Almighty, The World State og Savage Machine gjorde dagen underholdende.

Kunstner
Titel
Dew Scented + Horned Almighty Grimner + Savage Machine + Caro + The World State + Act of Cohesion
Spillested
Dato
12-03-2016
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Efter en fredag, der sluttede ud på de sene nattetimer efter en jagt på såvel proviant som væsker i Viborgs gågader, slog klokken 15 fra kirketårnet i Viborgs domkirke lørdag eftermiddag, og så var det tid til lørdagens første navn. Det var Act of Cohesion, der med en blanding af melodisk dødsmetal og thrash fik sparket liv i kludene på Paletten. Act of Cohesion stammer fra Aalborg og var første skud i en tretrinsraket fra Jylland, der skulle varme lydanlæg og ører op, førend de store navne tog over senere på aftenen.

Næste band var The World State, som vi har oplevet flere gange, bl.a. på Aalborg Metal Festival i 2013, hvor de gav deres første koncert nogensinde, samt året efter på Royal Metal Festival 2014, hvor de var på hjemmebane i Aarhus. The World State er alt andet end det dødsmetal og hardcore, der normalvis strømmer ud af sprækkerne i undergrunden i Smilets By. Deres mørke rock, der så fint komplementeres af forsanger Bina Rosenvinges klare vokal, er afgjort festivalens mest særegne indslag, og med de aparte breaks og anderledes sangstruktur formår The World State at efterlade et godt indtryk hos publikum. De giver også visheden om, at ikke alt behøver være ens.

Derefter havde Viborg Metal Festival ringet til Frederikshavn for at få Caro tilbage. Caro var nemlig med på plakaten da de afholdt den første festival i 2014, og nu kunne Michael Olsson og co. så ellers give den gas igen med noget nordjysk dødsmetal, der netop med hjælp fra den energiske forsanger fik godt fat i publikum. De får for alvor sat gang i festen med ’A Dream Comes True’ og må så også lide den tort, at en medhjælper ved scenen hiver dem af scenen 10 minutter før planlagt, hvilket umuliggør opgaven at fuldføre sætlisten. Nordjysk snilde gør dog, at de alligevel lige når at få klemt et cover ind med Napalm Death.

Savage Machine skulle så tage over som fjerde band på dagens program. Vinderne af sidste omgang af Wacken Metal Battle, hvor de så flot blev nummer fem i selve hovedkonkurrencen, var hyret ind til at give folk en solid dosis power metal med vokal, der minder lidt om Rob Halford og Bruce Dickinson. Musikken ligeså. Savage Machine hviler dog ikke på fortidens succes som vindere af konkurrencen, men har i stedet knoklet i studiet og trakterede de fremmødte i den store sal på Paletten med noget af det materiale, der nok ender på den kommende debutplade. Sangen hedder ’Age of Machines’ og borger godt for fremtidens musikalske udtryk fra deres side.

Fire danske bands blev så afløst af festivalens første internationale indslag. Grimner fra Sverige er folkemetal, der vinger alle ønskede flueben af. Bevares, fraværet af drejelire er måske noget, de skal have kigget på, når de kommer tilbage i de dybe, svenske skove. Men der så rigeligt med udklædning, sminke og en voksen smed på blokfløjte. Det er lige dele teater og musik, når et band hiver samtlige ornamenter ud, der kan bidrage til det visuelle udtryk, og folkemetallen er en af de genrer, hvor kunstnerne har rig mulighed for at strække ben, hvad angår inspiration fra vikingetiden, som det er tilfældet med netop Grimner, eller rollespil i skovene og Ringenes Herre-tematik. Grimner er således et band, der kører stilen helt derud, hvor man enten knuselsker dem eller begynder at rulle lidt med øjnene. Her deler de skæbne med deres modpoler i andre metalgenrer og navne som for eksempel Ghost og Dimmu Borgir.

En modpol til Grimner kan man vist roligt kalde aarhusianske Horned Almighty. De kalder sig selv for satanisk bøllerock, og lighederne med Grimner stopper ved ansigtsmalingen. Forsangeren i Horned Almighty proklamerer selv, at de ikke er så moderne, at de har alverdens fine instrumenter med på scenen, men alene virker ved lidt guitar, bas og trommer. Det virker så også ganske udmærket. De fylder salen godt ud, hvor fremmødet var mere sporadisk ved Grimner. Deres intense bøllerock drager publikum helt frem til scenekanten, hvor bandet nærmest på forbilledlig vis opsummerer sig selv i sangen ’Plague Propaganda’. Horned Almighty har ikke gjort tegn til at følge op på ’World of Tombs’, men deres seneste koncerter i Pumpehuset og på Copenhell i sommer samt denne optræden på Viborg Metal Festival 2016 understreger blot, at selvom skrivepennen måske nok er blevet lidt kølig, så fejler energien og lysten til at fremføre musikken intet, når de står på de skrå brædder.

Knap så energiske er Dew-Scented. Den her tysk-hollandske supergruppe, der uden basguitar leverer aftenens kedeligste indslag. Det virker sådan lidt sterilt på denne anmelder, og det var decideret søvndyssende at opleve. Det er dog den subjektive oplevelse, for folk oppe foran scenen så ud til at have en fest, men denne anmelder blev overhovedet ikke fanget af Dew-Scented. Om det var træthed og et bæger, der var ved at være fyldt op efter to dage, eller bare manglen på interessante kompositioner fra bandets side må være et spørgsmål, der for altid vil være til diskussion.

Markant bedre var hovednavnet Vader dog. Polakkerne var en smule forsinkede qua egen lydmand, der insisterede på at nulstille pulten fuldstændig, selvom denne havde fungeret ganske udmærket og leveret god lyd hele fredag og lørdag. Det betød, at vi måtte gennem en langvarig lydprøve. Heldigvis opvejede Vaders optræden den lange ventetid. De starter ikke overraskende med ’Wings’ og buldrer direkte videre i ’Go to Hell’, og så er stilen ligesom langt. Flyv med, eller ryk direkte i den varme kælder!

De fremmødte fløj med og lod Vader banke deres gennemrutinerede dødsmetal ind i kroppene med den følgende ’Abandon All Hope’, og så var stilen lagt. Vader lod ikke rigtig på noget tidspunkt være nogen tvivl om, hvem der var hovednavn på denne festival. Vader var ventet af publikum, og begge parter kvitterede med en fest af en anden verden, som denne anmelder oprigtig talt ikke havde troet mulig efter koncerten med Dew-Scented. Men heldigvis blev frygten gjort til skamme af sublime udgaver af ’Triumph of Death’, ’Helleluyah (God Is Dead)’ og den monstrøse ’This Is War’, der fik salen til at koge sent lørdag nat.

Efter to dage på Paletten i Viborg kunne vi derfor gøre kassen op. Hovednavnet Vader leverede varen. Det samme gjorde hovedparten af de danske navne. Fremmødet var bedre end de foregående år, hvilket betyder, at Viborg Metal Festival er inde i en positiv udvikling, der forhåbentlig betyder, at der også i fremtiden er en årligt tilbagevendende begivenhed for midt- og vestjyderne, der ikke lige bor op ad E45. Med rimelige priser i både baren inde i den store sal og et tilbud på Jack D og cola, der selvfølgelig hed en ’Lemmy’, ude i baren i forgangen, betød det, at ingen gik tørstige derfra.