Satanisk rock og fadøl ad libitum
Populær
Der var satanisk rock og fadøl ad libitum, da Horned Almighty, By The Patient og LLNN bød op til dans i Pumpehuset.
Weekenden bød på Pumpehusets genoplivning af det vældigt fornøjelige koncertkoncept Total Carnage Fest, hvor den beskedne entrepris dækker tre bands og tre timers fri fadøl fra de blanke haner. Det uimodståelige tilbud resulterede i et godt fremmøde af tørstige metalfolk, som denne aften fik præcis hvad de kom for – en lind strøm af velspillet satanisk dødsrock og skummende frisk fadøl.
Læder, nitter og Satan
Århusianske Horned Almighty var aftenens hovednavn, og de læder-og nitteklædte sortmetallere tog opgaven på sig med en ret overlegen opvisning i, hvordan en bastard af fræsende punk og satanisk sort metal skal leveres.
Med sidste års forrygende 'World of Tombs' i bagagen, blev der lagt fra land med det sejt groovende titelnummer efterfulgt af den diabolsk fræsende 'Diabolical Engines of Torment'.
Med ligsminke i ansigtet, afkogte kattekranier på mikrofonstativet og en tør og veldefineret lyd var der ikke et øje tørt, mens Horned Almighty arbejdede sig igennem et superstramt sæt med de bedste"'Necro Spirituals" fra bandets mere end 10 år lange karriere. Glimrende.
Blandet opvarmning
Opvarmingen til det sataniske stormløb fra Aarhus blev leveret af LLNN og By The Patient. LLNN er et nyt projekt, som tæller bl.a Christian Bonnesen og Rasmus Sejersen fra The Psyke Project på hhv. vokal/guitar og trommer. LLNN gør sig i en omgang tung dommedags-hardcore, som minder lidt om de to herrers bedrifter i The Psyke Project, men her med tilføjelsen af synthflader til at forstærke numrenes desperate stemning. Desværre var bandets sæt præget af skidt lyd, så synth-arbejdet næsten ikke var til at høre i et meget mudret lydbillede. Det var svært at danne sig et ordentligt indtryk af musikken, selv om den blev blev leveret både kompetent og med masser af indlevelse.
By The Patient var næste levende billede. For mig var det første koncert med den nye formation uden frontmand Tan Møhl-Hansen, som forlod bandet sidste år. Bandet fungerer nu uden erstatning, men i stedet som en kvartet med tre brølende mænd i front. Vi har uddybet dette i anmeldelsen af bandets seneste koncert på BETA.
Der blev lagt hårdt ud med den seje hymne 'Where Time Collapsed' fra 'Premonitions' og den kværnende hurtige 'Bellum', inden tempoet blev sat ned med titelnummeret på bandets spritnye opus 'Gehenna' – et tungt og dystert nummer, som inviterede til knyttede næver og fællesråb på omkvædets 'GE-HEN-NA!' inden den veludførte afslutning med guitarharmonier a la 80'er-Metallica rundede smukt af.
Der var generelt ikke en finger at sætte på udførelsen, men det er tydeligt, at bandet endnu ikke helt har vænnet sig til at være uden en decideret frontmand til at agere indpisker. Strengefolkets vokaler fejler dog absolut intet, så det er formentlig blot et spørgsmål om tilvænning – både for band og publikum.