Lidt udvikling savnes

2022-battle-beast-circus-of-doom-album-cover-art

Der er ikke meget nyt at spore på seneste Battle Beast album. Men det er godt nok til, at bandet endnu en gang nok lander på førstepladsen på Finlands hitliste.

Kunstner
Titel
Circus of Doom
Dato
21-01-2022
Trackliste
Circus of Doom
Wings of Light
Master of Illusion
Where Angels Fear to Fly
Eye of the Storm
Russian Roulette
Freedom
The Road to Avalon
Armageddon
Place That We Call Home
Karakter
3

Battle Beast har en pæn placering hos denne anmelders liste over de seneste 10 års power metal bands. Men måske vi der, hvor tiden er ved at løbe fra bandet. Battle Beast har formået at holde sig på den rette side af kitsch ved at være gedigen melodisk power metal. Det i modsætning til bandets medstifter Anton Kabanen, som brød ud i, og dannede bandet med det bemærkelsesværdige navn Beast in Black, som i langt højere grad lyder som en betænkelig blanding af letvægtsmetal og euro pop.

Især har Battle Beasts forsanger siden 2013, Noora Louhimo, gjort det godt igennem årene, og gør det såmænd også på ’Circus of Doom’. Hendes til tider raspende vokal står sig godt til den melodiske og tempofyldt power metal, og når tempoet skrues lidt ned, virker hendes mere spæde vokal også fint. Det får vi flere fine eksempler på hele vejen gennem albummet, som fx på ’Eye of the Storm’.

">

For meget af det samme

Sangen ’Master of Illusion’ er en typisk Battle Beast sang, og her er vi så ved et kritikpunkt. For det er som om, at alle sangene på ’Circus of Doom’ lyder for ens og som noget, vi har hørt fra bandet før. Der er ikke meget udvikling at spore i forhold til de tidligere albums. Det er det samme en gang til.

">

Hvis man er fan, kan man jo eventuelt være fløjtende ligeglad med manglende kunstnerisk udvikling, hvis man ellers får serveret nogle ordentlige sange at skråle med på. Og der må man give Battle Beast, at håndværket er i orden. Det er ikke ekvilibristisk fremført eller kunstnerisk udfordrende, men det har sin charme.

">

Mod slutningen af albummet bliver der skruet en anelse op for de poppede tendenser, uden at det dog går helt over i det ekstreme. Omkvædet i ’The Road to Avalon’ minder eksempelvis meget om det 30 år gamle pop hit med Belinda Carlisle ’Heaven is a Place on Earth’, og ’Armageddon’ er stort set omkvæd fra start til slut. Hvis bandet havde skrottet guitarsoloen i den sang, kunne den snildt have begået sig ved det europæiske Melodi Grand Prix.

’Circus of Doom’ afsluttes fint med sangen ’Place That We Call Home’, der er en af de mere solide sange på albummet. Der er ikke meget nyt at hente på ’Cirkus of Doom’, men mange vil føle sig vældigt godt hjemme i selskab med Battle Beast