Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Ædelmetal i læderkæder

Updated
bronze

Traditionel hævi er i gode hænder på sprudlende energisk album.

Kunstner
Titel
In Chains and Shadows
Dato
24-04-2024
Trackliste
1. Fool
2. Time Covers No Lies
3. In Chains and Shadows
4. Maze Of Haze
5. Tale of Revenge
6. Jackals Of The Sea
7. Samurai
8. Realm Of The Damned
9. Tyrant's Spell
Karakter
4

Heavy metal har levet en omskiftelig tilværelse. Fra undfangelsen sidst i 60’erne og opblomstringen i 70’erne over 80’ernes berusende sejrsgang, til grungerocken lukkede festen i 90’erne, og hiphoppen i 00’erne erklærede heavy for død og begravet. Heldigvis forholder det sig sådan, at rock and roll will never die, og lige så stille begyndte den klassiske tungmetal i 2010’erne at rejse sig af graven og inspirere en ny generation af musikere, der pustede nyt liv i den hæmningsløst underholdende og svulstigt feststemte genre – og det vel at mærke i ramme alvor, uden ironisk tunge i kinden – i en bølge, der helt naturligt er blevet døbt New Wave Of Traditional Heavy Metal. Bands som Night Demon, Riot City, Skull Fist, Traveler, Haunt, Screamer, Blood Star og mange flere har de senere år leveret fremragende fuldblodsheavy inspireret af 80’erne, men med moderne produktionsværdi.

Made in Sweden
Et af de seneste skvulp fra denne nye bølge af traditionel hævi er det svenske firkløver Bronze, der debuterede under navnet Kramp i 2016, men har taget navneforandring i anledning af deres nye album, ’In Chains and Shadows’, hvis farvestrålende cover mere eller mindre fortæller dig alt, hvad du har brug for at vide om indholdet. En ansigtsløs, kutteklædt skikkelse bærende to krystalkugler træder ud af en kædeomkranset dimensionsportal og affyrer lyn med den ene hånd, mens galakserne hvirvler afsted i baggrunden. Yes, det er sjov og ballade, men absolut ikke uden musikalske meritter. Albummet åbner solidt med masser af gulvtam-tamtam og dobbelte leadguitarer på den udmærkede ’Fool’, som faktisk i mine ører er pladens svageste nummer, hvis et sådant skal udnævnes. Så er der mere fut i fejemøget på det efterfølgende ’Time Covers No Lies’, hvis fængende omkvæd i den grad indbyder til live-singalong, og på det sjælfulde titelnummer, hvor forsanger Mina Walkures vokal folder sig fornemt ud. ’Tale of Revenge’ viser, at Bronze også evner det storladne, og bandet giver den en ekstra spand kul på den forrygende og stærkt speedede førstesingle ’Realm of the Damned’, hvis tekst fremmaner billeder af snuskede storbygyder, hvor savlende zombier og lynende springknive kappes om at tage dit liv – og kan du undlade at headbange med på det gnistrende omkvædsriff, lægger du lige dit metalmedlemskort i døren, mkay?

Ørehængere en masse
Et fællestræk for alle sange på albummet er deres umiddelbare letfordøjelighed, på den fede måde altså. De glider let og ubesværet ind i øregangene og har det med at blive hængende, selv efter musikken er slukket. På det seneste har jeg flere gange haft refrænet fra hhv. den Robert E. Howard-inspirerede sørøverhymne ’Jackals of the Sea’ og bushido-eventyret om den herreløse ’Samurai’ på hjernen. Her til morgen vågnede jeg op med ’Maze of Haze’ kørende på den indre radio. Rent teknisk holder musikerne et upåklageligt niveau med usvigelig timing, og især guitarist Cederick Forsberg imponerer med lynhurtige passager. Albummets rene, klare mix giver god plads i lydbilledet til dem alle fire. Det er svært at ignorere spanskfødte Mina Walkures ret prominente accent, der til tider gør det til en udfordring at fange alle teksterne (en sammenligning med Marta Gabriel fra Crystal Viper ligger lige til højreskøjten), men det er en biting, når hendes vokal kan spændes helt op til kingdiamondske højder på f.eks. albumlukkeren ’Tyrant’s Spell’.

Det er også værd at nævne, at Bronze udgiver og promoverer selv uden et pladeselskab i ryggen, men det må næsten være selvvalgt, da jeg har meget svært ved at forestille mig, at der ikke er et label, der kunne tænke sig at samle dem op. Med ’ In Chains and Shadows’ har Bronze i al fald begået et eksemplarisk underholdende album, der godt nok ikke bringer ret meget nyt med til bordet, men med statsgaranti vil gå med nittebeklædte træsko i enhver fan af klassisk heavy metal.