Det er en tysker.....Teil Drei!
Doro, den tyske metaldronning, fejrer sit kommende 30 års jubilæum med udgivelse af albummet ’Raise Your Fist’, der heldigvis fremstår som en værdig om end ikke fremragende jubilæumsudgivelse.
02 – Coldhearted Lover
03 – Rock Till Death
04 – It Still Hurts (feat. Lemmy)
05 – Take No Prisoner
06 – Grab The Bull (Last Man Standing) feat. Gus G
07 – Engel
08 – Freiheit (Human Rights)
09 – Little Headbanger (Nackenbrecher)
10 – Revenge
11 – Free My Heart
12 – Victory
13 – Hero
OK, det er måske en anelse af vidtløftigt at medtaget Doro under "Der er en tysker"-føljetonen, da Doro Pesch er bandets eneste tysker. Men på den anden side så ER Doro Pesch bandet og de øvrige medlemmer er kun hyrede om end habile lejesvende.
Doro Pesch har været en del af metal scenen siden begyndelsen af 80’erne, og selv om der er gået mange år siden hendes form for den traditionelle heavy metal var det allermest hotte, så er det svært at komme i tanke om en kvindelig solokunstnere inden for heavy metal, der står på spring for at overtage hendes plads som den absolutte heavy metal dronning.
Det er derfor også helt i sin orden, at hendes 30 års jubilæum skal markeres med denne udgivelse og en efterfølgende større turne, der kulminere på næste års Wacken Open Air Festival.
Det synes så også som om, at der er gjort en lille smule mere ud af kompositionerne på dette album, end der har været igennem de seneste år, ligesom der deltager et par prominente gæster i festlighederne på albummet.
Albummet lægger friskt fra land med titelnummeret, der allerede i et stykke tid har været optaget i livesættet og som også er garanteret en publikumssucces med omkvædet "Raise your fist ind the air – raise your hands op higher".
Åbningsnummeret følges op af endnu en ørehænger med ’Cold Hearted Lover’, der gør sig bemærket, med en fed "amerikansk" lyd på guitaren. Herefter sættes tempoet betragteligt op i ’Rock Till Death’, hvor den første tvivl omkring holdbarheden af sangene imidlertid også sætter ind, da det her bliver synligt, at man i forbindelse med sangskrivningen fuldstændigt har set bort fra arbejdet med teksterne. Personligt synes jeg sådan set, at det er ret ligegyldigt, om der er skrevet noget epokegørende spændende i teksterne, men det er irriterende, hvis man alene tyr til gentagelse, som i dette nummer, hvor der kun er 1½ vers og et omkvæd, hvor man igen og igen gentager ’Rock me while I’m alive, Rock till Death, Rock till Death…….’ Denne uskik følger desværre igen i næsten samtlige efterfølgende sange.
Det gør sig desværre således også gældende i første ballade ’It Still Hurts’, hvor Doro synger duet med Lemmy fra Motörhead. Ved første gennemlytning, kan man ikke lade være med at tænke "WTF?" er det det her? For Lemmy synger sådan "rigtigt" på denne sang og det lyder noget i retning af, Lou Reed, når han forsøger at ødelægge Metallicas eftermæle. Men efter at have hørt sangen nogle gange, så kryber den langsomt ind under huden. Det er en ’Beauty and the Beast’ sang lidt i familie med ’Where the Wild Roses Grow’ med Nick Cave og Kylie Minogue eller Cradle of Filths ’Nymphetamine’. Lemmy lyder, som om døden er nært forestående og jeg begyndte at have en fornemmelse af, at han sikkert fremstammede for Doro, at han var en synder på vej herfra, men at hun skulle have hans basanlæg og samling af emblemer fra 2. verdenskrig. Disse spændende spekulationer er dog efterfølgende skudt ned ved en nøjere gennemlytning af teksten, hvorefter det er klart, at der alene er tale om fortabt kærligheds-noget.
På sangen ’Grab the Bull (Last Man standing)’ medvirker Ozzys og Firewinds Gus G. i en solid gang traditionel metal.
Der indgår 2 tysksprogede sange på albummet i form af ’Engel’ og ’Freiheit (Human Rights)’. Begge er i balladeafdelingen og især den første gør et rigtigt godt indtryk – og den er ikke skrevet af Rasmus Tvebak!!
Der er kun et eneste nummer på albummet (2 hvis bonusnumre på den udvidede digipak-udgivelse tælles med), hvor et af bandets medlemmer udover Doro er medkomponist. Det drejer sig om sangen ’Revenge’, som Doro har skrevet sammen med guitaristen Bas Maas. Sangen er et helt igennem straight metal nummer i slægtskab med Saxon.
Albummet afsluttes med den 13. sang ’Hero’ der er en hyldest til Ronnie James Dio. En smuk power ballade med akustisk guitar og strygere, der langsomt rejser til en elektrisk forløsning, inden sangen igen ender i en akustisk slutning.
’Raise Your Fist’ er sang for sang ikke nogen klassiker i heavy metal-historien. Men alting har sin tid og sin berettigelse – og selv om jeg som oftest vil foretrække mere sofistikerede og progressive udgivelser – så er der altså også lejligheder, hvor jeg vil sætte pris på ’Raise Your Fist’. Det kunne være med øl i hånden til gårdfesten imens pølserne vendes på grillen eller som opvarmning til aftenens metalkoncert i den nærliggende forsamlingsbygning.
Den sidstnævnte situation kunne eventuelt være til april, hvor Doro og band lægger vejen forbi Amager Bio på 30 års jubilæums-turneen. Det kan sagtens udvikle sig til en fest!