”Ik’ så meget pis – vi er jo en rocktrio”
Populær
'Forward in Reverse' er snarere en genopstandelse end et comeback.
2. Forward in Reverse
3. Terrified in Paradise
4. Brainless
5. Something So Familiar
6. Love at Second Sight
7. Made to Believe
8. Frey (melotrone)
9. Mindgasm
10. Fly Above the Radar
11. I Would If I Could But I Can't
12. Say It to Me Anyway
"Jeg har altid haft svært ved 'Love Me a Little'. Hele det der bebabalula-noget."
Ordene er Tim Christensens og kommer afslappet som sidekommentar til svaret på et spørgsmål om, hvad Dizzy Mizz Lizzy selv har af favoritnumre fra deres to tidligere album. 'When The River Runs Dry', 'Find My Way', 'Waterline' og 'Hidden War' var forudsigelige svar, mens debutalbummets 8. skæring igen må stå for skud, når Tim Christensen har ordet om den sag.
Spørgsmålet kom i onsdags til den sidste af fire lyttesessions, som Dizzy Mizz Lizzy havde inviteret interesserede til for at præsentere 'Forward in Reverse', der udkommer i dag. De fremmødte kunne høre hele albummet samt stille spørgsmål, og her blev det, som før, fortalt, at de åbenlyse inspirationskilder tæller Black Sabbath, Led Zeppelin, Nirvana, Alice in Chains, Soundgarden og Pearl Jam, mens bassist Martin Nielsen prompte nævner al dødsmetal, og hvor Tim Christensen slutteligt anbefaler danske Causa Sui som noget, man bør dykke ned i.
Der er dog langt fra Causa Suis syrede og stenede lydsvingninger til Dizzy Mizz Lizzys tredje studiealbum, der snarere er en genopstandelse frem for et comeback for trioen, der atter er samlet, 22 år efter de uforvarende føjede et vigtigt kapitel til nyere dansk rockhistorie med deres debutalbum 'Dizzy Mizz Lizzy'.
"Aftalen var, at det var det"
”Da vi var af sted i 2010, var aftalen, at det var for nostalgiens skyld. Under turnéen genopdagede vi kemien som band. Men aftalen var, at det var det. Et par år senere sad vi sammen og var lidt småfulde, og endelig var der en, der droppede ideen med at genoptage koncerterne igen. Vi var enige om, at hvis vi skulle gøre det igen, skulle der nyt materiale til at blande op med det gamle."
Som dengang er Tim Christensen manden bag sangskrivningen, og det er fuldstændig som at komme hjem, hvis man led af Dizzy-feber, da den hærgede midt i halvfemserne. Kun 'Fly Above the Radar' har fået en medkomponist, trommeslager Søren Friis, og det kommer anonymt til udtryk som en rytmisk legesyg popsang.
Processen startede langsomt op, og der var ikke et decideret album på tale, da singlen 'I Would If I Could But I Can't' blev udgivet i januar 2015 og fulgt op af den ene udsolgte koncert efter den anden. Publikums varme modtagelse blandet med den interne gensynsglæde lagde kimen til en fortsat studieproces, der virkeliggjorde det faktum, at Tim Christensen aldrig har sluppet musikken, mens Martin og Søren først skulle varme fingerleddene noget op, inden musikken flød, fortæller bandet grinende til førnævnte lyttesession og tilføjer senere: "men vi er jo en rocktrio – der er ik' så meget pis.”
Men det er utvivlsomt Tim Christensens signatur, der binder 'Forward in Reverse' sammen. Han mestrer styrken i de simple kompositioner, som kan være svær at polere sig ned til for en rutineret musiker. For Christensen er det snarere en naturlig forudsætning for at skrive en sang. Dynamikken mellem vokalens melodi, indledt eller opfulgt af et tilsvarende riff, er Dizzy, som vi kender det, og formlen er stadig lige så effektfuld, når bare Martin Nielsen og Søren Friis bakker op på henholdsvis trommer og bas. Det er ikke et soloprojekt, det her.
Netop trommerne kræver opmærksomhed på det insisterende instrumentale åbningsnummer 'Phlying Pharaoh' og markerer sig efterfølgende på titelnummeret, hvor de på samme tid er både sprudlende og stabile.
Men selvom titelnummeret er blandt Dizzys egne favoritter, er det langtfra det bedste af de 12. 'Terrified in Paradise' er det tætteste, albummet kommer på Dizzy Mizz Lizzy anno 94-96, og er sammen med førstesinglen 'I Would If I Could ...' en markant faktor, der står stærkt som en af to kompositoriske kroner på værket.
Også instrumentale 'Mindgasm' stikker positivt ud fra de øvrige numre med lyden, der trækker på de nyere tendenser inspireret af rockens oprindelse, som blandt andet bands som The Vintage Caravan og Graveyard er bygget op omkring. Her fornemmes det, at Dizzy Mizz Lizzy faktisk har lavet det album, de havde lyst til. Det skal ikke være radiohits det hele, og spilleglæden høres helt ud i lilletrommeskindet, der sørger for at holde nummeret tungt hele vejen igennem.
Varieret vellyd
De mange nuancer, der vedbliver at åbenbare sig, jo flere gange albummet høres, findes i banale 'Something so Familiar', der nok skal få lighteren op af lommen hos festivalgængerne, 'Love at Second Sight', hvor Dizzy igen skuer tilbage til debutalbummet, og det instrumentale interlude 'Frey', hvor Christensens mellotron kommer helt til sin ret.
Halvt inde i albummet er der ikke længere tvivl om, at Dizzy Mizz Lizzy har begået et album over middel i den danske rockpool, som den tager sig ud i 2016. De har navnet med sig, og gensynets glæde ved koncerterne efter gendannelsen er nok til, at også albummet får rigelige spins. Og det er en god investering, for detaljerne bliver flere, jo længere man kommer ind under huden på musikken.
'Forward in Reverse' afsluttes af en storladen ballade, der trods sit godmodige tempo holder dampen oppe og manifesterer sig som en over syv minutter lang, vemodig epilog efter knap tre varierede kvarter.
Det er ikke underligt, at Dizzy Mizz Lizzy har valgt at bygge videre på egen arv efter indspilningen af den fængende 'I Would If I Could But I Can’t', en overvældende modtagelse fra publikum og det forventningsfulde gensyn med de bandkammerater, der var med til at opbygge en vedholdende generation af fans, da mulighederne var allermest favorable. Velkommen tilbage!
Oplev Dizzy Mizz Lizzy spille både nyt og gammelt materiale d. 29/4 i Tinghallen (Viborg), 27/5 på Rødovre Rådhusplæne, 24/6 på Tinderbox, 25/6 i Tivoli Friheden, 2/7 på Roskilde Festival, 30/6 på Nibe Festival, 6/8 på Smukfest samt d. 13/8 på Filmtorvet i Holbæk.