Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Dødsens herligt stik!

Populær
Updated
Dødsens herligt stik!

Scorpion Child har med deres selvbetitlede debutalbum udgivet årets hidtil bedste hard rock-album.

Titel
Scorpion Child
Distributør
Trackliste
01. Kings Highway
02. Polygon Of Eyes
03. The Secret Spot
04. Salvation Slave
05. Liquor
06. Antioch
07. In The Arms Of Ecstasy
08. Paradigm
09. Red Blood (The River Flows)
Karakter
5

Led clones?

Når man hører første sang på Scorpion Childs debutalbum, så tænker man straks, at her er der endnu et Led Zeppelin-klonband. ’Kings Highway’ oser i den grad ag Led Zeppelin, og sanger Aryn Jonathan Black lyder præcis som en, der efter bedste evne forsøger at imitere Robert Plant. Men der er i den forbindelse to formildende omstændigheder, der gør sig gældende. For det første er ’Kings Highway’ en fremragende hard rock-sang, som man gerne havde set inkluderet på Led Zeppelins svanesang ’In Through the Out Door’, og for det andet så er det med Led Zeppelin hurtigt glemt i de efterfølgende sange, hvor Scorpion Child med stort engagement begiver sig ud på en gigantisk tour de force i hard rock-genren, som den især lød i 70’erne. Bandet vender dog indimellem tilbage til Led Zeppelin. Men det gør bestemt ikke noget.

Hard rock ambassadors!

Scorpion Child stammer fra Austin, Texas, USA. Men bandet har blikket og ørerne rettet mod England I 1970’erne. Og det vil så altså også sige til tiden, fra før bandmedlemmerne formentlig var født. Der er dog også lidt inspiration fra den amerikanske scene fra denne tid, hvorfor Scorpion Child ikke kun lyder som en reminiscens fra heavy rock-scenen i England dengang.

Scorpion Childs sanger Aryn Jonathan Black har forklaret, at bandet vil kombinere den hårde prog-lyd af Uriah Heep og Hairy Chapter  med det episke udtryk fra tidlig Rainbow. Jeg må i den forbindelse blankt erkende, at jeg aldrig før havde hørt om Hairy Chapter, men jeg har nu erfaret, at vi taler om et krautrock-band fra Tyskland helt tilbage til indgangen af 70’erne. Men inspirationen fra Uriah Heep høres allerede i anden sang på albummmet, ’Polygon of Eyes’, hvor vi taler om noget, som minder ret meget om Uriah Heep-sangene ’Easy Livin’, ’Tears In My Eyes’ eller ’Love Machine’. Det er i den forbindelse oplagt at gøre sig klart, at selv om Scorpion Child henter inspiration hos Uriah Heep - og Deep Purple, Rainbow og Led Zeppelin - så spiller Scorpion Child altså i den traditionelle metalopstilling med bas, trommer, sang og to guitarister, og altså uden keyboard.



Med tredje sang, ’The Secret Spot’, fortsætter vi i den traditionelle hard rock-genre, hvor vi kan være på hver side af Atlanten. Det lugter lidt af Bad Company og Thin Lizzy men der er også lidt amerikanske input, som kunne være fra Cactus eller Ted Nugent.

Og sådan bliver det ved og ved og ved. På femte sang, ’Liquor’, er vi tilbage til Led Zeppelin, som de lød på de to sidste album. Sangen kunne let være at finde på ’CODA’, men er naturligvis ’bare’ endnu en flot Scorpion Child-komposition.

På sangen ’In The Arms Of Ecstasy’ har vi fat i en hard rock-sang, der i fordums tid ville have været et megahit. Det er stadig gammeldags hard rock, men det er samtidig en sang, som Kiss, Damn Yankees eller for den sags skyld Poison ville have kunnet hitte gigantisk med for 20 år siden.

På samme måde er ’Paradigm’ en typisk amerikansk "over the top, højt hår og store armbevægelser på trommepodiet"-sag. Og det fungerer fint.

Albummet rundes af med sangen ’Red Blood (The River Flows)’, og her er vi så tilbage i Led Zeppelin-land med en melodi, som kunne være inkluderet op på 'Led Zeppelin III'. Ja – det skal forstås som en ros og et faktum.

Bedste debutalbum i lange tider!?!

Debutalbummet fra Scorpion Child er i denne anmeldes ører så overbevisende, at vi kan placere det i samlingen af store debutalbum, som tæller første album fra bands som Boston, Heart, Led Zeppelin, Black Sabbath, Metallica, Mercyful Fate, Sex Pistols og Guns’n’Roses.