Fandens dygtigt

Populær
Fandens dygtigt

Danske Essences andet udspil er en indædt, velspillet omgang thrash metal, der lige mangler et hit for at komme helt op at ringe.

Kunstner
Titel
Last Night Of Solace
Dato
29-03-2013
Genre
Trackliste
1. Intro
2. Final Eclipse
3. Arachnida
4. For the Fallen
5. Children of Rwanda
6. Gemstones
7. Dark Matter
8. Last Night of Solace
9. Opium
10. Fractured Dimension (bonus track)
Forfatter
Karakter
4

Essence er en af Danmarks hurtigst stigende stjerner på metalhimlen, og det unge Ålborgband er nu klar med deres opfølger til debuten 'Lost In Violence' fra 2010.

Første indtryk er ganske frygtindgydende, for den overordnede tone er ganske aggressiv med en tordnende bund og skarpe og diskante forvrængninger. Det håndværksmæssige niveau gør bestemt heller ikke oplevelsen mindre skræmmende, for der bliver spillet hurtigt, præcist og kompetent på alle instrumenterne, og frem for alt bliver der spillet med en stor sult efter at levere mægtig og pågående metal.

'Last Night Of Solace' lægger ud en strygerintro, der dog hurtigt går over i et fræsende hurtigt riff, som lægger fint op til pladens næste sang 'Final Eclipse'. Tungere bliver det på 'Arachnida', og mere melodiøst og midttempo på 'For The Fallen', hvor guitarrifferiet kunde minde lidt om Machine Head. I positiv forstand bliver pladen skævere med 'Children Of Rwanda', der både har nogle østerlandsk lydende riff og mere klassisk metal i sig. Næste skæring, 'Gemstones', har nogle black-elementer i sig, men gør ellers ikke så meget væsen af sig. 'Dark Matter' er en hidsighed af en sang, der går stærkt og knaser godt. Titelsangen 'Last Night Of Solace' udviser en mere storladen stemning, som i åbningen godt kunne lyde som gammelt Metallica, og som komposition opsummerer den pladen ganske godt. Sine steder tung, andre steder hurtig og grindet og frem for alt indeholdende et væld af riffs.

Albummet er umiskendeligt thrash metal med et teutonsk tilsnit, og er en ganske udmærket plade. Når den så alligevel ikke kommer helt op at ringe, skyldes det, at der mangler nogle numre, som ætser sig fast i hjernen – et hit, med andre ord.  Også Lasse Skovs vokal skal lige nævnes i denne sammenhæng. Ikke at den er dårlig, for det er den slet ikke. Man føler sig sådan set tryg ved den hele vejen igennem, men den er bare for monoton til ikke at blive en smule kedelig at lytte til i længden.

I det hele taget kunne man godt lidt ønske, at Essence udviklede en mere selvstændig stil, end den retro-thrashede, det lægges for dagen. Der er ingen tvivl om, at det er et aldeles dygtigt band, med et hjerte, der blast-beater på det rigtige sted – det hører man tydeligt på 'Last Night Of Solace' – men en smule mere originalitet i sangskrivningen ville virkelig gøre underværker,og få Essence til at blive et band, der ikke bare ser sig tilbage.