Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Klamt, tungere, klammest

Updated
acov_tid409589

Guttural Disgorge tvinger dig til at løfte øjenbrynene. Danmarks både nyeste og sikkert eneste slamdødshåb har skåret en udmærket debut, der smager af snask.

Titel
First Degree Murder
Dato
17-01-2025
Trackliste
1. First Degree Murder
2. Necro Incest
3. Hillbilly Homicide
4. Shemale Sodomy
5. Piss Nuke
6. Chainsaw Masturbation
7. Maggot Infection
8. Trailer Park Footjob
9. Hungry for Horse Cum
10. Public Penis Torture
Forfatter
Karakter
3

Der er ingen tvivl om, at Guttural Disgorge har skabt røre i den danske andedam. På godt et år har kvintetten, hvoraf flere kun lige er gamle nok til at kunne få lov at tage den afsluttende køreprøve, sendt ikke mindre end tre rendyrkede slam-udgivelser ud. To EP'er slog ned i 2024, hvor specielt toeren, 'The Slamputation Tapes', gjorde indtryk både i ind- og udland. 2025 startes nu ud med debut-fuldlængden (sådan da, 10 numre på små 26 minutter) 'First Degree Murder', og når det hele foregår i en snippet-beriget og breakdown-infuseret slamdød, som meget få bands praktiserer herhjemme, er der ikke noget at sige til, at det tiltrækker sig opmærksomhed.

Nuvel, lad os give Guttural Disgorge opmærksomheden.

Langt hen ad vejen er Guttural Disgorge et typebillede på slamdød af den nyere skole. Der er masser af samples og snippets af alt fra Family Guy og Grand Theft Auto over American Horror Story og Breaking Bad til interviews med Charles Manson spredt ud over hele pladen, og de små lydbilleder er en lige så integreret og virkningsfuld del af musikken som, nåja...musikken. De fungerer som breaks og breakdowns, når musikken ikke selv vil. Det vil den nu ellers gerne. Tit. Tonsvis af tunge breakdowns, nedstemte chugga-riffs, der i deres lette ensformighed har lige præcis den effekt, det forventes i den brutale dødsmetal. Kagemonstervokaler, der er præcis så dechifrerbare som de skal være, og lige præcis tilpas mange mindre temposkift til, at man ikke kører helt død i forestillingen.

Tag det useriøse seriøst
Slamdødens repetitive natur skal flytte fokus fra det ekvilibristiske og over på energiudladningen i sig selv. Og det fungerer ganske fint for Guttural Disgorge. Det opleves allerbedst på eksempelvis pladens titelnummer, hvor et kortvarigt ompa-riff bryder med melodimønstret, eller på 'Necro Incest', hvor pinch-harmonier kort og frydefuldt stikker hovedet op af sovsen af fordærvede lig og assorterede kropsvæsker. Ligeledes står den bragende og brummende 'Piss Nuke' også frem som et af albummets skarpeste numre.

Til gengæld er slamdød jo altså...slamdød. Man skal kunne abstrahere fra, at en 18-årig semiseriøst står og synger om 'Hungry for Horse Cum', 'Public Penis Torture' og 'Shemale Sodomy'. Sidstnævnte i øvrigt også en rigtig udmærket skæring, hvor Dominik English fra Ben's Raincoat byder ind og supplerer forsanger Anton Theilade på ganske glimrende vis. Man skal kunne se charmen i et repetitivt og næstende dronende ensformigt mønster i musikken, og man skal acceptere det rimelige i, at et citat som ”You know what GILF means, right? Yeah. God I Love Fentanyl” er en fuldt ud lige så vigtig del af musikken som blastbeatet.



Kan man leve med det, og det kan vi, har Guttural Disgorge faktisk præsteret en helt solid plade. Når det så er sagt, så skinner det igennem, hvor næsten forbandet effektive bandet har været det sidste års tid. Der har måske ikke helt været grobund for at sende hele tre værker på gaden, selv om det selvfølgelig er fristende at slå sit navn fast med syvtommersøm fra starten. Dertil er materialet set over en bred kam simpelthen ikke stærkt nok. Guttural Disgorge har et voldsomt potentiale, deres meget unge alder taget i betragtning, men helt ærligt ville 'First Degree Murder'-pladen nok have stået langt stærkere, hvis den i stedet for sine 10 skæringer havde været en sammensætning af de bedste 10 numre fra de tre udgivelser.

Guttural Disgorge ved, hvad de laver. Men et ønske kunne være, at det gav sig selv tid til at være lidt mere kræsne. Der er voldsomme muligheder for bandet fremadrettet, men meget få orkestre har nogensinde fået succes ved at oversvømme markedet med materiale. Indtil videre har vi tre ganske udmærkede udgivelser. Det er okay, hvis Guttural Disgorge giver sig selv arbejdsro til virkelig at tæske den næste helt til døde, inden de serverer den. Det tager vel også tid at finde nye samples, kunne jeg forestille mig?