Lige til at få kvalme af
PopulærForever The Sickest Kids byder på steril, generisk pop-punk fra den mest leflende skuffe.
2. I Guess You Can Say Things are getting Pretty Serious
3. Life Of the Party
4. Robots & Aliens
5. King For A Day
6. Good Life
7. Same Dumb Excuse (Nothing To Lose
8. Bipolar, Baby!
9. Summer Song
10. Forever Girl
11. What Happened To Emotion (Killing Me)
Forever The Sickest Kids er afskyeligt. Beklager ordvalget, men jeg kan ikke helt finde en pænere måde at formulere min helt instinktive aversion mod Texas-kvintettens kvalmende aspartam-søde udgave af emo-inficeret pop-punk. Der findes mange bands, der har tilbragt hele deres tvivlsomme karriere med at gruppe-kneppe de samme nedslidte akkord-progressioner og generiske vokalmelodier, men der er et eller andet svært definerbart ved FTSK’s udgave af samme, der bare irriterer mig på et niveau, som den her type bands normalt ikke formår at nå.
Måske bunder min reaktion i virkeligheden i, at der under den højglanspolerede overflade, der får AHA til at lyde som en tidlig Anal Cunt-demo, og bagved de leflende "pop-punk for dummies" sangopbygninger til tid og anden dukker elementer og detaljer op, der viser, at FTSK faktisk er glimrende musikere, at de ved hvad de laver, og at de sikkert har sangskriver-evner til at lave en langt bedre og mere interessant musik.
Og derfor er der noget ekstra frustrerende, deprimerende og ja, afskyeligt ved at høre, hvordan gruppen, der i pladecoveret selvfølgelig ligner de overskydende medlemmer fra Tokio Hotel, kontinuerligt steriliserer deres sange og bevidst sætter overliggere så ubeskriveligt lavt, at selv de mest tonedøve tweens og deres suburban soocer-moms kan synge med og vippe med foden på to og fire, mens pladeselskabernes fokusgruppe-fikserede købmænd klapper i hænderne og kommer i bukserne.