Lugter lidt af fisk
PopulærSiamese Fighting Fish' debutudgivelse viser nogle gode takter, men slår for svulstigt et brød op til helt at gøre sig.
Siamese Fighting Fish – et noget underligt navn, som dækker over en tilsyneladende ligeså underlig østerbrosk sekstet, der har skudt ambitionerne helt op i livet, og debuteret med albummet 'We Are the Sound'.
'We Are the Sound' er måske så flot skrevet. Overordnet lyder bandet som en blanding af System of a Down, P.O.D. og Coheed and Cambria, så lyden er vel snarere dem, eller hvad? Stilen er i hvert fald et sted mellem prog, alternative og indie. Klangfladerne svævende, violinen både etnisk og smægtende og sangen sine steder drømmende, andre steder desperat og forvrænget.
Men gode ting er der da også at sige. For det første er de alle seks i bandet ret dygtige, og de har formået at få det mange forskellige musikalske ideer til at hænge naturligt sammen. Dét skal de ha'. Faktisk skal de også have ros for at have vredet noget helt fornuftige metalriffs som især på nummeret 'Perfect Human Being', der står som de mest mindeværdige.
Rørstrømsk uden at røre
Når det er sagt, kniber det dog med nogle ting. Den første er melodierne, som er et sted mellem det anonyme og det ikke-eksisterende. Nu er melodi jo ikke i sig selv et krav i de hårde genrer, men synger man skal, skal tonerækkerne sgu interessere – ellers må man jo nøjes med at råbe.
Dernæst er det stemningen som ikke rigtigt formår at røre denne anmelder, selvom det rørstrømske så afgjort er formålet med hele pladen. Så måske går den hverken som tudeindie- eller egentlig metaludgivelse, selvom der da er nogle metalliske takter af god kvalitet. Lidt af fisk lugter det...