Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Et doomet heksebryg

Updated
majesticmasscensored

Majestic Mass følger debuten op med endnu et smittende opkog af italo doom og sortnet tungrock, så skeletterne rasler lystent ud af skabet.

Titel
Destroys Minds & Rapes Souls
Dato
14-10-2022
Trackliste
1. The First Coming
2. Covenant (Rapists of the Free Will)
3. Reigning Lawlessness
4. I Am Your Earth
5. Lust & Fire
6. Apostles of the Black Dawn
Forfatter
Karakter
3

De fleste forbinder nok doom med enten det der skydespil fra gamingverdenens formative år eller den tunge, depressive skole af metallens verden, med følelserne udenpå tøjet. Den musikalske variant kommer dog også i mere muntert stemte afgreninger, for nogen associeret med Death SS og den italienske del af scenen, hvor uhyggen, døden og mørket snarere bliver brugt som et dramatisk virkemiddel på et mere traditionelt metallisk bagtæppe.

Det er så et eller andet sted heromkring, at vi finder Majestic Mass – en relativt ny spiller fra den københavnske undergrund, der får deres titulerede ønske om at smadre vores sind og voldtage vores sjæle til at lyde som en fest i sig selv. En titel, der i øvrigt er en reference til Covens legendariske debut fra 1969, 'Witchcraft Destroys Minds & Reaps Souls', der introducerede mangen en rocker for det okkulte og sataniske.
Tænk teatralsk 70er-rock, punket op med underbyggende key-strejf og en rallet black-røst til at sprede deres charmerende, sataniske toner. Kort og to the point med seks sange på 28 minutters spilletid, hvoraf de første tre minutter består af en dystert opbyggende orgel-intro, inden ’Covenant (Rapists of the Free Will)’ bryder lydmuren med et brøl. En fuzzy stonerhymne, der groover insisterende derudaf som den perfekte åbner, med fuld skrald på crash-bækkenet og beskidt som bare fanden. ’Reigning Lawlessness’ opbygger momentummet med punk-blacket intensitet, inden singlen ’I Am Your Earth’ sætter det tunge groove med et simpelt hook og ordene ”Fire at will!”, der nærmest bliver vrænget ud af sangerens mund i omkvædet. Trommeslageren gør især sit til at holde lydbilledet levende, mest tydeligt i den forrygende ’Lust & Fire’, hvor verset holdes op på en enkel stamme-rytme, og den i sidste halvdel forgrener sig ud i en svært smittende mellemting mellem doom og dansabel trance.



Hvor meget man end får lyst til at klinke ølglas og skråle med på Majestic Mass’ key-inficerede, sortrandede heavy/doom, så er det dog nærliggende at tænke tanken, at de på trods af den korte spilletid godt kunne have trimmet formlen her og der. Produktionen holder en konservativ linie med samme fuzzy guitartone, samme hvirvlende keys, samme larmende trommer og samme konservativt underbyggende basgange fra start til slut. Udover ’Lust & Fire’ er de fem, reelle numre bygget op på samme måde, med et enkelt riff som det primært bærende, og på den måde bliver ’ Destroys Minds & Rapes Souls’ hurtigt en triviel affære at lytte til fra ende til anden, også selvom den ikke varer længere end den gør.

Med det sagt, så har Majestic Mass fundet en lyd, som i det mindste herhjemme er helt utvetydigt deres egen. Som Kvelertak og Death SS’ uægte barn har de skabt en feststemt håndfuld bangere, der uden tvivl vil gøre sig godt i en live-sammenhæng, hvor den rustne røst og de hooky refræner kan løsne op for træbenet.
At formlen så bliver udvandet i sin simplicitet på plade er svært at komme udenom, men Majestic Mass har unægtelig stadig sin charme i små doser.