Manden med Weekendvesten – del 8: Drømmer om frihed

106206844_1663212117178414_2230645698449272084_n
True Bearings

I denne uge drømmer Manden med Weekendvesten om frihed, uendelige vide veje og en kopholder i sin nye Skoda. Altsammen mens han lytter til Freeways.

Kunstner
Titel
True Bearings
Dato
02-04-2020
Genre
Trackliste
1. Eternal Light, Eternal Night
2. Sorrow (Love In Vain)
3. True Bearings
4. Dead Air
5. Battered & Bruised
6. Time Is No Excuse
7. Just Survival
Forfatter
Karakter
4

Manden med Weekendvesten læser Weekendavisen, Pepsi Max, henter børn og skammer sig over ikke at køre med cykelhjem, selvom det ødelægger frisuren – og så er der groft sagt ikke mere følelse af rebelskhed tilbage. Altså ud over heavy metal. 

For det er således, at for Manden med Weekendvesten er heavy metal den eneste eskapisme – det er en flugt ind i en verden, hvor han selv bliver vildere og farligere og naturligvis mere attraktiv for det modsatte køn, når han lytter til hævi mædl!

Men skabes den slags heavy metal stadig? Det er Manden med Weekendvesten nødt til at finde ud for at finde vejen ud af 40'ernes trygge midtlivskrise!

Manden med Weekendvesten
– del 8
Manden med Weekendvesten har aldrig været en bilelsker, men han har været otte, og han har engang set filmen 'Trucker', hvorfor han i mange år vidste, at sand frihed er ubegrænset adgang til motorveje – helst amerikanske. Derfor ville den yngre udgave af Manden med Weekendvesten køre lastbil i sammen med vennen Palle. Men han vidste også, at der var noget med fart, og derfor ville han også have en Ferrari. Hvordan det økonomisk skulle hænge sammen at leve som lastbilschauffør og samtidig have en dyr og ilter italiensk sportsvogn, siger enten noget om otteåriges manglende forståelse for voksenøkonomi, eller også har den ældre fortrængt, at den yngre primært ville have narkosalg som indtægt.

Men en dag stod Manden med Weekendvesten og skulle supplere christianiacyklen med en bil, og så var der langt fra støvlelandets røde racer og til den Kia, som han blev den lykkelige ejer af. Den var naturligvis sort, men ellers var det småt med den lovede frihed i en otte år gammel model Ceed uden andet ekstraudstyr end CD-afspiller, bagrudevisker og rat. Voksenlivet var skuffende og hverken fyldt med frihed eller moderne bekvemmeligheder.

Indtil den dag, hvor Manden med Weekendvesten hørte om leasing og hørte om Freeways, et canadisk band fanget i sene slipstrømme fra 70'ernes Blue Öyster Cult og UFO. Den samme dag, som Manden med Weekendvesten satte sig, med let følt sen-OK-boomer-teknologi-forskrækkelse, ind i bluetooth-anlægget på den ny erhvervede Skoda, mens Freeways strømmede ud af anlægget.

(Tekst fortsætter under billede)
106720104 268188710947522 7689652671650283130 n

En lidt yngre og mindre sat udgave af Manden med Weekendvesten havde drømt om en bil, han kunne samle damer op i. Altså ikke på den creepy mand-med-hvid-varevogn-måde, men mere som i 'Grease', hvor et crew af slikhårede venner på bagsædet bakker Manden med Weekendvesten op, når smuk kvinde i blomstret kjole springer ind over fordøren. Men her kæmper han med en fortidens skrækhistorier om biler fra den østlige side af Jerntæppet.

Ligesom Freeways, der på coveret af deres debutplade har en forvokset autocamper i et snelandskab, kan Manden med Weekendvesten snildt abonnere på lige præcis den følelse af frihed, hvor det er noget med at have en hånd på rattet, en anden på kvindens lår og så med blikket rettet mod horisonten forenden af den uendelige highway. For sådan lyder lyder Freeways, og sådan ved Manden med Weekendvesten at man kan gøre i en hvilken som helst bil.

Medmindre det er en østbil, og han kæmper lidt med at glemme barndommens jokede ordveksling mellem to biler, der støder sammen:

“Lada være med det!”

“Jeg kan Skoda ikke gøre for det!”

Tiderne har dog ændret sig, og det har hverken Freeways eller Manden med Weekendvesten indset. Derfor har sidstnævnte haft brug for opdaterede venner til at ændre synet på en Skoda som pålideligt køretøj, mens Freeways på ingen måde har fået hjælp til at komme ud af tidsboblen, og det skal de kun være glade for, fordi det dermed føles meget mere autentisk. Der er intet sket, siden frynser gik an til en brun læderjakke.



Første tegn på forandring er en paraply! For Skodaen kommer med indbygget værn mod våde elementers rasen, og den nye ejer-lejer-leaser forstå den slags unødig magelighed. Mens Freeways balancerer mellem at være lidt stenet og syret og stadig have en fod solidt plantet i opvakt rockmusik, lægger han paraplyen fra sig og går videre til næste gennemtænkte og gøglede detalje, nemlig den medfølgende isskraber, som man finder i benzin-dækslet, og derfra er vejen kort til bagagerummets sammenklappelige holdere til indkøbsposer.

(Tekst fortsætter under paraply)
82900210 314389872906572 1981531296725805207 n

Men kan den køre? Det spørgsmål er næsten lige så vigtigt at få svar på, som om man kan betjene Spotify fra knapper på rattet. Og det viser sig, at den nutidige udgave af Manden med Weekendvesten ikke længere deler sammen opfattelse af frihed som den otteårige, der lå tæt på Freeways følelse af, at fremtidens vej var åben og kunne køres for evigt. For den moderne familiefar handler det om fartpilot og muligheden for at indstille hastigheden efter den forankørende eller at kunne hvile venstre fod for evigt, fordi automatgearet har overflødiggjort den.

Og midt i køreglæden mærker Manden med Weekendvesten også noget andet. En følelse af kastrering. For med magelighedens triumf forsvinder også forestillingen om, at bilen er en forlængelse af potensen. Det hastige gearskift er overladt til en kløgtigere tysk-tjekkisk ingeniør, og manden er ikke længere den selvstændige kører, som kan rulle vinduet ned og fortsætte bevægelsen med at sænke det øverste af solbrille-glasset. For Skoda siger fornuft og familiebil, og bedre bliver det ikke, når Freeways strømmer ud af bilen. For mens Skoda er fornuftig fremtid, er Freeways ufarlig fortid, og begge deler bringer glæde i Manden med Weekendvestens voksne liv, men tager ham også langt væk fra følelsen af at være vild.

Manden med Weekendvesten er så langt fra en Ferrari, som han nogensinde kunne være, og fra fortiden ryster den otteårige udgave af ham på hovedet og sukker over sin kommende tilfredshed med, at kopholderen er forbedret fra Kia til Skoda.

(Køreturen fortsætter ikke under billedet)106532431 695714207878687 7343709221513823096 n