Med stækkede vinger

Med stækkede vinger

Pelican er et aparte amerikansk svar på islandske Sigur Rós, men uden dybden og den skærende melankoli.

Kunstner
Titel
Forever Becoming
Dato
14-10-2013
Distributør
Genre
Trackliste
1. Terminal
2. Deny The Absolute
3. The Tundra
4. Immutable Dusk
5. Threnody
6. The Cliff
7. Vestiges
8. Perpetual Dawn
Karakter
2

Pelican har en lidt særegen rytme i deres udgivelser, der består af en lind strøm af ep’er, der pletvis udkommer mellem de egentlige fuldlængdealbum. Således udsendte de i april 2012 ep’en ’Ataraxia/Taraxis’, inden guitarist Laurent Schroeder-Lebec blev erstattet af Dallas Thomas, der nu er fast mand på posten.

Nu skal ordet "fuldlængdealbum" ikke tages alt for bogstaveligt, for deres album indeholder ikke over otte numre, men for Pelican betyder det blot, at de kender deres besøgstid, for det er en spidsfindig affære kun at udgive instrumentalmusik i grænselandet mellem rock, sludge og heavy. For Pelicans vedkommende en atmosfærisk og eftertrykkelig én af slagsen, med konstant pulserende firefjerdele i en navlepillende tristesse, der havde gjort sig fint som baggrundsmusik til slutscenen i diverse romantiske dramaer.

Alligevel ikke stærkt nok

Den eftertænksomme dybde, der eksempelvis fungerer for både et post metal-band som Redwood Hill og et post rock-band som Sigur Rós, bliver i den gængse rockudgave simpelthen for kedelig. Pelican vil gerne trænge ind under huden og hypnotisere lytteren, men der mangler ekvilibrismen: Guitarsoloerne, de fyldige trommer, den stærke vokal eller slet og ret den gode melodi.

Et nummer som ’Terminal’ er nu alligevel ganske smukt, og nerven i guitarerne på ’Threnody’ sparker med sjælden kraft til overgivelsen og nærmer sig som det eneste nummer den storfladede indre eufori, ligesom ’Perpetual Dawn’ med sit sagtmodige 'Hero' (Foo Fighters)-inspirerede riff grænser til det rørende; gives nummeret tid, udfolder det sig også med både sarthed og intensitet.

Det til trods er ’Forever Becoming’ generelt en alt for søvndyssende oplevelse, der udstiller Pelican som en kolos med stækkede vinger, der ikke har kant nok til at få egentligt fodfæste, trods deres lange virke på scenen.