Metal i Vesten

Metal i Vesten

Sons of Death Valley, der trods navnet stammer fra hjemlige breddegrader, udforsker både blues og country, men gør det så metallisk, at det er svært at sætte en finger på det.

Titel
The Day of Reckoning
Trackliste
1. Sons of Death Valley
2. My Confession
3. Shaking the Foundation of this World
4. Making My Way Back
5. Dark Days
6. Cutter Throat
7. Facing Gallows
8. In God We Trust
9. Death Suits Us All
10. Mexican Standoff
11. Past the Point of No Return
12. The Day of Reckoning
Forfatter
Karakter
4

Grundet mystiske omstændigheder var vores hjemlige Sons of Death Valley kategoriseret som et bluesband internt hos Devilution, og derfor brugte denne anmelder et godt stykke tid på at undre sig over, hvornår den genre dukkede op på et ganske ondsindet metallisk debut-album. I princippet er svaret aldrig ... men så alligevel.

Sons of Death Valley har opbygget deres første udgivelse over en klassisk historie omkring cowboylegenden Jaquein Murieta, og det har kvintetten forstået, at man ikke kan gøre meningsfuldt uden at inddrage mere end dobbeltstortrommer og hårde riffs - der kræver også stemning og et vist episk touch, og det finder man her.

'The Day of Reckoning' indledes med et western-tema af rent klingende strenge, og selvom metal bryder lydbilledet efter få sekunder, så er dette ærke-amerikanske udtryk at finde hele vejen igennem - ligesom den førnævnte blues. For trods punk, heavy metal, metalcore og flere andre referencer eller inspirationer er der en konstant underliggende sammenhæng af licks og groove, der trækker på det vilde vest. Det er stærkt imponerende, at det kan gøres uden at lyde bøvet og uden at blive fortænkt - faktisk er det sådan Volbeats seneste kunne have lydt, hvis det radiovenlige var trukket ud, og vanviddet havde fået plads nok.

Eneste anke kan være, at der mangler et kraftigt hit, og trods god variation på den korte spilletid er der ikke et enkelt nummer, som virkelig brænder igennem og skiller sig ud. Dermed ikke sagt, at der kan findes en eneste dårlig sang på skiven - men den helt exceptionelle med det uforglemmelige riff og det ditto omkvæd er desværre fraværende og forhindrer topkarakter. Og så alligevel en flot, flot debut!