Metal med hjerte og smerte
PopulærBattle Beast er fortsat ikke særligt originale. Men det gør heldigvis, at det derfor er så dejligt anderledes i forhold til meget anden, mere selvhøjtidelig metal.
2. "Bringer of Pain" 3:04
3. "King for a Day" 4:35
4. "Beyond the Burning Skies" 4:39
5. "Familiar Hell" 4:06
6. "Lost in Wars" 4:34
7. "Bastard Son of Odin" 3:36
8. "We Will Fight" 3:30
9. "Dancing with the Beast" 3:44
10. "Far From Heaven"
Det er faktisk rart, at der fortsat er nyere bands, der spiller traditionel metal og alligevel får udgivet album indimellem.
Battle Beast spiller gammeldags 80’er-heavy metal med alle genrens dyder samt udtrådte virkemidler. ’Bringer of Pain' er deres fjerde album og det tredje med Noora Louhimo i den vokale forgrund. Det er rart med en kvinde i forgrunden, som ikke nødvendigvis skal enten synge i sopran eller growle sig igennem alle sangene. Her er ingen krinolinekjoler eller warpaint. Her er der tale om old school heavy metal med rå sang i versene og melodiske grænsende til poppede omkvæd.
Battle Beast vandt for år tilbage Wackens Metal Battle, og det vidner da om, at der stadig er publikum til den traditionelle metal. Det vidner en førsteplads på den finske hitliste for bandets foregående album ’Unholy Savior’ også om. Mon ikke bandet gentager succesen med ’Bringer of Pain’?
Albummet er altså som sådan på ingen måde nyskabende. Men det giver i hvert fald denne anmelder en ganske god følelse.
Det starter lige fra første sekund, hvor der sættes i gang med ’Straight to the Heart’, der med sin ukomplicerede opbygning og sit iørefaldende omkvæd garanteret nok skal blive et koncerthit.
Titelsangen er minder lidt om Hammerfall – altså garanteret HEAVY METAL. ’King for a Day’ er første singleudspil, og det er igen helt igennem traditionelt med solid brug af Rainbow-lydende keyboards og et ganske genkendeligt omkvæd.
Også albummets andet videoudspil bæres af et lettere poppet omkvæd, der står i en ganske fin kontrast til versets mere drævende vokal.
Albummets kvaliteter daler lidt henimod albummets slutning, hvor sangene ’Dancing with the Beast’ og ’Far from Heaven’, hvor der er nok er for meget hjerte og smerte, bliver lige poppede nok.
Battle Beast er et dejlig uhøjtideligt heavy metal-band med metalhjertet i orden. Bandets uhøjtidelighed kan man også forvisse sig om, hvis man tjekker deres track by track-videoer til 'Bringer of Pain' ud på Youtube. De har sgu trods alt også lidt humor i Finland.
’Bringer Of Pain’ er ikke noget mesterværk. Men det er anbefalelsesværdigt, hvis man indimellem føler for lidt melodisk heavy metal til at rense krop og sjæl.