Tråd til den pumpende næve
Populær
På andet album fortsætter de texanske revivalister i Power Trip, hvor debuten slap. Der er intet nyt at hente i deres huggende crossover, men til gengæld eksekveres det hele med en bøddels skarpe og nådesløse præcision.
2. Executioner's Tax (Swing of the Axe)
3. Firing Squad
4. Nightmare Logic
5. Waiting Around to Die
6. Ruination
7. If Not Us Then Who
8. Crucifixation
En af de større albumoverraskelser i 2013 var den texanske bastard Power Trips debut ’Manifest Decimation’, der beviste, at den gamle crossover-formel stadig kunne være appellerende og medrivende. Som konsekvens fik bandet fortjent en del buzz i undergrunden, og det har holdt ved siden.
Fire år senere er Dallas-bandet så ude med det andet album, ’Nightmare Logic’, hvor dommedagstematikken fra debuten fortsætter. Guitarerne har fortsat en takkede rundsavskværnende tone, som minder om start-1990’ernes svenske dødsmetal, men der er en anden klarhed at hente i lyden her, især hvad angår det lysere register, og det hele går godt i spænd med forsanger Riley Gales rådne råbevokal.
Less is more
”Exodus-meets-Cro-Mags” beskriver pladeselskabet Southern Lord stilen som, og det er på ingen måde ved siden af. Power Trip er utvivlsomt en del af en thrash-revivalisme, som finder sted i disse år med bands som Havok, Warbringer og Toxic Holocaust, og som også prog-thrasherne i Vektor er en del af.
På ’Nightmare Logic’ hamrer Power Trip også derudad i bedste 1980’er-manér. Det sker især på numre som ’Firing Squad’, ’Waiting Around to Die’ og ’Crucifixation’, men bandet blander hele tiden lyden op med hardcorens forkærlighed for råbekor og ikke mindst breakdowns en masse.
Faktisk er der breakdowns, chug chug-riff eller half-time-stykker i næsten hvert nummer på ’Nightmare Logic’. Nogle vil måske mene, at det er overforbrug, men i dette tilfælde går det rent hjem. Less is more, og Power Trips projekt er ren back to basics: Man kender trickene, grebene og virkemidlerne, og der er derfor ikke nogen overraskelser på ’Nightmare Logic’. Overhovedet.
Men det fungerer, som når en hvinende guitarsolo får plads på den fræsende ’Firing Squad’, før der brydes ned i halvt tempo, og Gale råber ”alright!”, når trommerne gør deres entré igen. Eller når ’Waiting Around to Die’ mod slutningen vender tilbage til introriffet og groovet sparkes i gang igen med et ”urh!”
Mødet med bødlen
Det er dog især pladens andet nummer, den midttempo-chuggende ’Executioner’s Tax (Swing of the Axe)’, der må betegnes som albummets højdepunkt. Som en naturlig fortsættelse til den bøllede åbner ’Soul Sacrifice’ viser Power Trip her sangskrivnings-chops, hvor et klassisk punket råbekor gentager linjen ”swing of the axe”, mens Gale siger seje ting som "the executioner's here and he's sharpening his axe" og ”even a killer has to get paid!” Morbidt og medrivende.
Hele pladen er sekvenseret på den måde, at numrene automatisk går over i hinanden – en outro bliver en intro, efter et abrupt stoppet riff bliver der hurtigt talt ind til et nyt osv, og det føles derfor ikke, som om der rigtig er nogen pauser i løbet af de 32 minutter, albummet varer.
Der sendes anerkendende nik til både Exodus, Slayer, Cro-Mags og Agnostic Front undervejs. Og har man savnet at høre de inspirationer på den nuværende metalscene, så er 'Nightmare Logic' mere end et lyt værd. Det er tråd til både bødlen og bøllen, den omvendte kasket og den pumpende næve.
Og det er stadig værd at sætte pris på.