Narresut – med sukker på

Det nye album med Delain er lidt af en narresut, da det alene indeholder to helt nye sange. Resten er dog ikke helt uinteressant.

Kunstner
Titel
Interlude
Distributør
Genre
Trackliste
01. Breathe On Me
02. Collars and Suits
03. Are You Done With Me (new single mix)
04. Such A Shame
05. Cordell
06. Smalltown Boy
07. We Are The Others (new ballad version)
08. Mother Machine (live)
09. Get The Devil Out Of Me (live)
10. Milk And Honey (live)
11. Invidia (live)
12. Electricity (live)
13. Not Enough (live)

Karakter
3

Denne anmelder var ret glad for Delains debutalbum – 'Lucidity' men var ikke helt overbevist om at bandet til fulde levede op til potentialet med efterfølgerne 'April Rain' fra 2009 og 'We are the Others' fra sidste år. Alligevel var det med store forventninger, da de her kun et år efter dukkede et nyt album fra Delain op.

Forventningen blev dog erstattet af en vis skuffelse, da det viste sig, at der alene er tale om et album med 2 nye sange, 3 coversange

Det er lidt ligesom et spædbarn, der venter på rigtig mad for blot at opleve at få et stykke gummi i munden. Derfor ovenstående overskrift, idet det dog skal tilføjes, at selv surrogat kan have sin værdi – når der blot er lidt sukker på – og det er der altså i 'Interlutes' tilfælde.

Delain fra Holland har lagt sig lidt i slipstrømmen af den mange gothic bands med kjolebesatte kvindelige frontfigurer, der dukkede op i 00'erne. Delain hører til i den lidt mere poppede afdeling med knap så høj soprano vokal, som så mange af konkurrenterne, selvom der dog ikke er tvivl om, at Charlotte Wessels har virkelig fin vokal med et fint register.

På dette nye album præsenteres så 2 helt nye sange i form af 'Breathe on Me' og 'Collars and Suits'. ’Breathe On Me’ er i den poppede genre hvorimod 'Collars and Suits' mere i kraft af massive keyboard mere er ovre i den symfoniske goth metal genre. På trods af, at begge sange er temmelig poppede i vokalen, så bevares tilknytningen til metallen dog ved den hårde bund af trommer, bas og guitar, der hele tiden ligger og bakker op.

De tre coversange, der er på 'Interlude' er nok ikke lige det mest oplagte valg for et goth-metal band, og som primært metal-lytter, skal man godt nok grave dybt i hukommelsen for at finde ophavsmand og genkendelse for de 3 sange. Der er tale om 'Such a Shame' (Talk Talk), 'Cordell' (The Cranberries) og 'Smalltown Boy' (Bronski Beat). Det er alternative valg. Men udførelsen er faktisk ikke så helt ringe. Delain for sat sit personlige præg på sangene og får den transformeret over i en anden genre. Især er 'Smalltown Boy' mærkbart bedre end originalen. Det er ikke revolutionerende. Men det er dog heller ikke helt dårligt.

De to genindspilninger/ny-mix er begge fra Delains seneste album 'We Are the Others', hvilket også gør sig gældende for hovedparten af de 6 liveindspilninger, der viser, at der er mere tyngde og power og bandet live, hvilket slet ikke er at foragte.

Delain satser helt klart på mainstream-succes og derfor ikke noget for alle metalfans. På den anden side er det et poprock/metalband med potentiale for airplay på de europæiske radiostationer. Musikken kunne sagtens passe ind på P3 og P4, men det det vil naturligvis aldrig ske i DK, hvor public service er et indholdsløst værdi og hvor sendefladen er domineret at rigide playlister.