På ingen måde begrænset til dødsmetal
Populær
Det er et imponerende og vellykket showoff på Obscuras Relapse debut
2. Choir of Spirits
3. Universe Momentum
4. Incarnated
5. Orbital Elements
6. Desolate Spheres
7. Infinite Rotation
8. Noosphere
9. Cosmogenesis
10. Centric Flow
De beskriver sig selv som progressivt dødsmetal. Og der har det tyske band med rødder i Pestilence og Necrophagist sådan set meget godt fat i sandheden. Men dødsmetalen ligger mest i vokalen, for de overvejende melodiske riffs burde tiltrække enhver metalfan, også dem, der ikke foretrækker dødsmetallens grumme ansigt.
Der er riffs der lyder inspireret af den klassiske heavy metal, som den kunne have været udført af bands fra Anthrax til Iron Maiden, men den får naturligvis også kul på kedlen i mere regulære smadre-partier.
Og så er der bassen. Bassen! Der er riffs fra guitarerne og så er der noget der minder om konstant baslir samtidig. Den slags kan være for meget af det gode, men når man ved første lyt straks tænker på Steve DiGiorgio på fx Deaths ”Individual Thougt Patterns” eller Sean Malones interessante spil i Cynic, så er det mere end godkendt. Fed lyd og fedt spil.
Så er der det progressive – der veksles mellem taktarter, ofte meget pludseligt, for at bryde med det forventede. Alligevel hænger det sammen med det melodiske, det hurtige, growlsne og afsættet i dødsmetallen.
Lyden er valgt i den meget tydelige ende, hvor alle instrumenter får plads og kan nydes. Af og til er produktionen måske lidt for pæn og kunstig, men bruger man tiden på at lytte efter de fede detaljer, til man mærker savlet løbe ned over hagen på grund af, at munden står ubemærket åben i ren og skær beundring, ja så er det faktisk helt i orden, at det næsten kun er growlet, der holder kontakten til dødsmetallen. Selvom trommerne nu også blaster heftigt fra tid til anden, der ligger blot herlige heavy-riffs henover og som ikke lugter nær så meget af stinkende rådden død.