Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Imponerende og alligevel lidt kedeligt

Populær
Updated
Imponerende og alligevel lidt kedeligt

Bandet The Faceless imponerer, men en klinisk produktion tager lidt af det spændende fra musikken.

Kunstner
Titel
Planetary Duality
Dato
27-02-2009
Distributør
Trackliste
1. Prison Born
2. The Ancient Covenant
3. Shape Shifters
4. Coldly Calculated Design
5. Xeno Christ
6. Sons of Belial
7. Legion of the Serpent
8. Planetary Duality I : Hideous Revelation
9. Planetary Duality II : A Prophecies Fruition
Karakter
2

Utallige riffs og et teknisk højt niveau og et lidt kedeligt growl beskriver udmærket denne dødsmetalplade. For nogle er der ikke grund til at læse mere, fordi death metal, hvor teknikken er i top og selv bassisten laver umulige krøl på strengene, for dem er alt hvad musik bør handle om.

Det er simpelthen så veludført, at det faktisk er for meget. Pladen er decideret klinisk at lytte på, og al tegn på brutalitet dræbes af en produktion, der som første prioritet har haft at ingen tone, ingen detalje på bækkenerne måtte gå tabt, selvom der growles på livet løs eller riffes voldsomt under en solo. Og soli – dem er der mange af.

Bandet har fået et kæmpe følge af fans pga. denne skive. Det er forståeligt, hvis det er det tekniske niveau, man vægter højt og bandets sans for at bryde med de mest almindelige dødsmetal-klichéer. Men manglen på løssluppen brutalitet og det kedelige growl, der ikke forbedres af robot-effekten, den indimellem er tillagt for at leve op til det lyriske koncept, gør at det interessante forarbejde inden turen til studiet, har resulteret i et jævnt kedeligt album. På en scene dog – uha, den dejlige rå lyd et lille, beskidt spillested kan have: dét ville være lækkert at høre denne plade i sådan et scenario!