Skønheden mellem lys og skygge
Populær
Med ’The Theories of Flight’ sætter Fates Warning en tyk streg under, at bandet ikke bare er blandt pionererne inden for amerikansk progressiv metal, men også at man fortsat agter at gøre krav på tronen inden for genren.
2. "Seven Stars" 5:33
3. "SOS" 4:34
4. "The Light and Shade of Things" 10:14
5. "White Flag" 5:20
6. "Like Stars Our Eyes Have Seen" 5:13
7. "The Ghosts of Home" 10:31
8. "Theories of Flight" 4:00
’The Theories of Flight’ er Fates Warnings 12. album, siden bandet debuterede helt tilbage i 1984. Der er gået mindre end tre år siden seneste udspil fra bandet, ’Darkness in a Different Light’. Her på Devilution var vi ret begejstrede for dette album og gav det fire kasser. Men lad det være sagt med det samme, at Fates Warning med ’The Theories of Flight’ topper forgængeren på alle parametre.
Udskiftning i bandet
I forhold til på ’Darkness in a Different Light’ er Fates Warning nu reduceret til en kvartet, idet bandets tidligere guitarist Frank Aresti ikke længere figurerer i besætningen. Han spiller dog solo på to af albummets sange, ’From The Rooftops’ og ’White Flag’.
På ’The Theories of Flight’ består besætningen i Fates Warning af grundlæggeren Jim Matheos på guitar, Ray Alder på vokal, Bobby Jarzombek på trommer og Joey Vera på bas. Dog er der endnu en gæst på på sangen ’White Flag’, hvor også Mike Abdow, der desuden er liveguitarist for bandet, fyrer en solo af.
Lys- og skyggesider
På ’The Theories of Flight’ er der en sang, der hedder ’The Light and Shade of Things’. Det kunne have været en oplagt titel til albummet. For der er i høj grad tale om et album, hvor stemningen i musikken hele tiden skifter mellem lys og skygge, mellem det lette og det tunge, det muntre og det dystre.
Det viser sig allerede i albummets åbningssang ’From the Rooftops’, der indledes med et ganske roligt tema med en slags synkoperet etnisk trommerytme og et melodisk guitartema, der giver associationer til noget, der kunne være kendingsmelodi til en tv-serie. Dette fører videre til et følsomt sangstykke, hvor intensiteten langsomt stiger, indtil det hele eksploderer godt to minutter inde i sangen, hvor følsomheden afløses af et metallisk brag, som kunne minde om Symphony X.
Lidt det samme sker i omtalte ’The Light and Shade of Things’, som begynder med en guitar, som ikke ligger langt fra noget, som David Gilmour (Pink Floyd) kunne have kreeret med et roligt tillæg af vokal, bas og trommer i en nærmest fusions/prog/jazz-rock stil. Tre minutter inden i den mere end 10 minutter lange sang sætter det tunge batteri så i gang. Men det sker på en måde, hvor der godt nok er en masse tyngde og metal i guitaren og rytmesektionen, men hvor Ray Alder, der på The ’Theories of Flight’ synger betydeligt bedre, end det var tilfældet på ’Darkness in a Different Light’, hele tiden holder det melodiske element i højsædet.
’The Light and Shade of Things’ kan sammen med albummets anden lange sang ‘The Ghost Of Home’, der med sine 10 minutter og 32 sekunder er albummets længste, godt minde en del om Dream Theater. Men det er godt nok efterhånden en del år siden, at Dream Theater har kunnet komme op med sange, der matche disse to – og med sangene på ’The Theories of Flight’ i det hele taget.
Tungt og metallisk
Ud over de to store værker skal dog også fremhæves den tonstunge sag ’SOS’, hvor Jim Matheos får høvlet et sandt monsterguitarriff af, afløst af Ray Alders melodiøse vokal og metalcruiseren ’White Flag’, der på bedste Queensrÿche-facon får sammenstrikket melodi, vokal, hård rytme og riff på en måde, der rykker. ’White Flag’ byder så, som nævnt, tillige på to ganske fremragende guitarsoli fra Frank Aresti og Mike Abdow.
Fates Warning er har altid haft en svær balance mellem at være prog rock og prog metal. Nogle gange har der været for meget af det ene og nogle gange for meget af det andet. Men denne gang er det lykkedes næsten til perfektion.
Der er en masse prog på ’The Theories of Flight’, og det er tydeligt, at Fates Warning ikke kun kigger og lytter til konkurrenterne i Dream Theater eller Queensrÿche. Der er flere steder på albummet, hvor man kommer til at tænke på Porcupine Tree, Riverside eller Opeth.
Men der er sandelig også en masse god og gedigen metal på ’The Theories of Flight’.
Når 2016 skal gøres op, vil ’The Theories of Flight’ garanteret komme i finalen til årets prog metal-udgivelse. Det er noget af det bedste fra Fates Warnings side overhovedet.