Survival of the fittest – Nightwish lever endnu

Populær
Survival of the fittest – Nightwish lever endnu

Nightwish har med Floor Jansen bag mikrofonen genvundet noget af det tabte terræn, men er dog lige ved at tabe det hele igen mod slutningen af albummet.

Kunstner
Titel
Endless Forms Most Beautiful
Trackliste
1. "Shudder Before the Beautiful" 6:29
2. "Weak Fantasy" (Hietala, Holopainen) 5:23
3. "Élan" 4:45
4. "Yours Is an Empty Hope" (Hietala, Holopainen) 5:34
5. "Our Decades in the Sun" (Hietala, Holopainen) 6:37
6. "My Walden" (Holopainen, Hietala) 4:38
7. "Endless Forms Most Beautiful" 5:07
8. "Edema Ruh" 5:15
9. "Alpenglow" 4:45
10. "The Eyes of Sharbat Gula" (Instrumental) 6:03
11. "The Greatest Show on Earth"
I. "Four Point Six" (5:47)
II. "Life" (5:05)
III. "The Toolmaker" (Hietala, Holopainen) (6:22)
IV. "The Understanding" (3:00)
V. "Sea-Worn Driftwood" (3:48)"

Karakter
4

Fra sluthalvfemserne og indtil midten af nullerne kunne Nightwish stort set gå på de finske søer såvel som på alt andet vand i den vestlige verden. Men i 2005 begik bandet så den lidt underlige disposition af fyre sangerinde og frontfigur Tarja Turunen. Efter et par år i stilstand fortsatte Nightwish herefter med svenske Anette Olzon som forsanger. Det blev også til to albums, uden det for alvor kunne fastholde bandet på tronen af den symfoniske metal genrer, som det havde erobret.

Første album med ny sanger

I 2013 kom hollandske Floor Jansen så til. Floor, der tidligere har været forsanger i After Forever og ReVamp var i første omgang hentet ind som vikar, men fik snart den permanente plads i forgrunden for Nightwish.
’Endless Forms Most Beautiful’ er Nightwish første album med Floor Jansen – og det er faktisk ikke helt ved siden af.

Lad det være sagt først som sidst – hvis man hader pompøs musik og fortrækker en ustemt guitar med Neil Young på sang, så vil man i den grad ikke kunne udstå ’Endless Forms Most Beautiful’. Men hvis man derimod ikke kan få det pompøst nok og er ret glad for symfonisk rock/metal med kvindelig vokal, så går man ikke helt forkert med det nye Nightwish album.

For der er godt nok skruet op på alle tænkelige håndtag for at få musikken til at lyde pompøs. Ud over Emppu Vuorinens rå guitar, Tuomas Holopainens mangefacetterede keyboardflader, Marco Hietalas bas og kradse vokal og så naturligvis Floor Jansens vokal, der såvel rummer sopran og mere jordisk niveau, så er hele albummet plastret ind i symfoniorkester og kor arrangeret af Pip Williams, der tidligere har stået bag produktioner med Moody Blues, Status Quo og Uriah Heep.

Det bør også bemærkes, at Nightwish faste trommeslager Jukka Nevalainen står over på ’Endless Forms Most Beautiful’. Det sker som følge af en sygdom, som ret ubehageligt medfører søvnløshed.

Endnu et konceptalbum

’Endless Forms Most Beautiful’ er et konceptalbum, der tager sit udgangspunkt i Charles Darwins værk om ’Arternes oprindelse’ – Øh… virkelig heavy metal…..eller?

Det er i den forbindelse åbenbart faldet bandet ind, at hvis man sådan skal overføre ”The Survival of the Fittest” til tekst og musik, så bliver man også nødt til at smide noget etnisk musik ind i lydbilledet. Der er således flere sange, hvor der er især keltiske inspirationer, som giver minder om det, som eksempelvis Mike Oldfield og efterfølgende Gary Moore dyrkede i slutfirserne inden sidstnævnte kastede sig over blues musikken. Det fungerer sådan set udmærket med sækkepibe, fløjte, bouzouki og lut spillet af bandets nye medlem Troy Donockley.

Dette lader sig også høre i første singleudspil fra albummet, Élan.



Det hele er ved at kamme over til slut

Dog er det lige ved, at hele konceptet er ved at kæntre modeskibet hen imod slutningen af albummet. Ovenpå en række sange med en særdeles veloplagt Floor Jansen i den vokale forgrund sætter næstsidste nummer på albummet gang i finalen med en lang og træg instrumental hymne med den mundrette titel, ’The Eyes of Sharbat Gulai’.  Herefter afsluttes albummet med den alt, alt for lange og alt for oppustede minisymfoni i fem akter og samlede 24 minutter betitlet ’The Greatest Show on Earth’.

’Endless Forms Most Beautiful’ ville have været et langt mere vellykket album, hvis Nightwish under ledelse af kapelmester Tuomas Holopainen havde udeladt dette monstrøse og noget patetiske stykke. Lytteren slæbes i løbet af dette nummer igennem samtlige trætte klichér, der findes inden for den symfoniske rock.

Mest kvalmende er spoken word sekvensen, hvor bandet har fået den engelske evolutionsprofessor Richard Dawkins til at recitere følgende udødelige udsagn:"We are going to die, and that makes us the lucky ones. Most people are never going to die because they are never going to be born. The potential people who could have been here in my place but who will in fact never see the light of day outnumber the sand grains of Sahara. Certainly those unborn ghosts include greater poets than Keats, scientists greater than Newton. We know this because the set of possible people allowed by our DNA so massively exceeds the set of actual people. In the teeth of those stupefying odds it is you and I, in our ordinariness, that are here. We privileged few, who won the lottery of birth against all odds, how dare we whine at our inevitable return to that prior state from which the vast majority have never stirred?"

Dette prætentiøse pladder toppes dog næsten af efterfølgende sekvenser med dyrelyde fra savannen – eller måske lyde fra Tumas Holopainens audiotek.

Det kan undre, at Pip Williams, der givet må havet været helt inde over dette nummer, ikke har sagt ”nok er nok”. Pip Williams er ellers normalt en ret velfungerende producer og et fornuftigt menneske – jo, jeg har haft fornøjelsen af at møde ham i 90’erne.

Når alt kommer til alt, er ’Endless Forms Most Beautiful’ dog et ret godt album. På plussiden kan anføres, at Floor Jansen har været en gevinst for bandet og aldrig har sunget bedre end på dette album. På minussiden kan derimod anføres, at bandleder Tumas Holopainen ikke til fulde formår at føre Nightwish derhen, hvor bandet kan nå, men i stedet forfølger en drøm om at kreere filmmusik i Hollywood-stil.

Man kan derfor frygte, at Nightwish ikke eksisterer om føje år. Og at Tumas Holopainen i stedet vil kaste sig over filmopgaver og musicalopsætninger. Vi håber, at det ikke kommer så vidt!