Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Veteranband overrasker

Populær
Updated
Veteranband overrasker

Gamle Praying Mantis' kerne, brødreparret Tino og Chris Troy, har fået taget sig sammen til dels at skaffe en delvis ny besætning i bandet, dels at udgive det første album i seks år. Det er der kommet et forbløffende frisk resultat ud af.

Titel
Legacy
Dato
21-08-2015
Trackliste
1.Fight for Your Honour
2.The One
3.Believable
4.Tokyo
5.Better Man
6.All I See
7.Eyes of a Child
8.The Runner
9.Against the World
10.Fallen Angel
11.Second Time Around
Karakter
4

Praying Mantis kan vel bedst kategoriseres under NWOBHM i musikhistoriebiblioteket, selvom bandet har en mere melodisk og lidt mere poppet lyd end de fleste britiske 80’er-bands, der sædvanligvis puttes ind under NWOBHM.

Praying Mantis har da heller aldrig opnået samme succes som eksempelvis Iron Maiden, Saxon og Def Leppard. Men det kan nu ikke forklares med, at der ikke har været kompetente og prominente musikere med i bandet. Praying Mantis har i alle årene været bygget op om de to brødre Tino og Chris Troy på henholdsvis guitar og bas. Men herudover har der været en ordentlig røvfuld kendisser og semi-kendisser med i Praying Mantis.
Især på sangerpositionen har der været mange inde over: Først Bernie Shaw (Uriah Heep), efterfølgende eksempelvis Paul Di’Anno (ex-Iron Maiden), Doogie White (Rainbow m.fl.), Gary Barden (ex-Michael Schenker Group), Tony O’Hara (The Sweet) og John Sloman (ex-Uriah Heep).

Men også på de øvrige pladser har der været notabiliteter inde over. På bandets andet album fra 1984 sad nu desværre afdøde Clive Burr (ex-Iron Maiden) bag trommerne. Han blev afløst af Bruce Bisland (ex-Statetrooper og Wildfire – nu The Sweet). På guitar Dennis Stratton (ex-Iron Maiden) op igennem 1990’erne.

Delvis ny besætning

Men i 2015 består kernen i Praying Mantis af Tino og Chris Troy sammen med guitaristen Andy Burgess, der har været fast mand siden 2008. På det nye album ’Legacy’ er der så kommet to helt nye medlemmer til bandet. Begge er fra Holland og består af Hans in’t Zandt på trommer og John Cuijpers (kaldet Jaycee) på sang.

Især sanger John Cuijpers overrasker positivt på ’Legacy’. Han når dårligt nok at åbne munden i første sang ’Fight for Your Honour’, før man forbløffes. For ikke helt unge hard rock-fans falder tankerne umiddelbart på den gamle Uriah Heep- og Lucifer’s Friend-sanger John Lawton. John Cuijpers lyder i den grad som John Lawton. Har den samme dybde og kraft i stemmen. Hen over albummets efterfølgende sange blive det åbenbart, at Praying Mantis virkelig har fundet en klassesanger. Ud over nævnte John Lawton dukker der også ligheder med David Coverdale og Ronnie James Dio op her og der.



John Cuijpers har tidligere indspillet en sang for Ayreon (Arjen Lucassens projekt), men har ellers mest gjort det i mindre hollandske hard rock- og coverbands. Men der er formentlig ikke tvivl om, at uanset hvor lang karrieren bliver i Praying Mantis, så har hard rocken set en ny sangstjerne. Praying Mantis har virkelig gjort et kup ved at få fat i John Cuijpers.

Men nu er det jo ikke nok at få fat i et naturtalent på sang. Der skal jo også komponeres og indspilles nogle ordentlige sange. Men også her har Praying Mantis ramt tæt på pletten denne gang. Stilen er som tidligere den melodiske guitar- og keyboarddominerede hard rock/metal med rødder tilbage til senhalvfjerdserne og startfirserne. Der er som sådan ikke noget epokegørende nyt over ’Legacy’, men sangene er bare bedre end længe hørt fra den kant, og musik og vokal er så godt udført, at man bliver glædeligt overrasket og faktisk helt glad.

Elsker man melodiøs hard rock/metal i stil med Europe, Def Leppard, Scorpions, Rainbow, MSG og de mange gamle engelske og amerikanske hard rock- og AOR-bands fra de seneste 30 år, så er der en god chance for, at man vil finde stor glæde ved ’Legacy’. Det gælder også, selv om man aldrig tidligere måtte have hørt om dette efterhånden 40 år gamle britiske band.

Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke lige havde set, at Praying Mantis ville ryste et så godt album frem i 2015. Men det er jo altid rart at blive glædeligt overrasket. Et af årets hidtil bedste album inden for den klassiske hard rock!